|
Barselsvikar til spændende specialskole!
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Da en af vores lærere på Tårnbygårdsskolen skal på barsel, søger vi en lærer, der kan træde ind i skemaet pr. 18. februar 2013 og frem til 28/6 2013. Skemaet er på fuld tid og rummer timer i en udskolingsgruppe for 8 elever med kognitive vanskeligheder f.eks. indenfor autisme og ADHD området.
Fagrækken omfatter dansk, engelsk, historie, kristendom samt tysk som 2. lærer.
Tårnbygårdsskolen er en dejlig specialskole i Tårnby Kommune for børn med vidtgående funktionsvanskeligheder, som i de fleste tilfælde betegnes som børn med autismespektrumforstyrrelser og børn med ADHD. Børnene er normalt begavede andre lettere mentalt retarderede. Det er skolens opgave at give barnet optimale faglige, sociale og personlighedsmæssige læringsbetingelser med sigte på færdigheder, læring og dannelse for at opnå en god tilværelse.
Du skal indgå i et udviklingsorienteret team sammen med to andre lærere og en pædagog. I undervisningen er der altid 2 personaler til stede i gruppen. Teamet har en fagligt stærk profil og flere af eleverne forventes at kunne tage afgangsprøver sommeren 2013.
Skolen har de seneste år arbejdet med active boards, kollegial supervision, en anerkendende tilgang, at indgå i fællesskaber og elevernes alsidige udvikling.
Vi søger dig fordi:
Du brænder for at arbejde med børn med særlige behov.
Du er tydelig med gode samarbejdsevner.
Du kan arbejde struktureret, fleksibelt og omsorgsfuldt.
Du er aktiv, nysgerrig og engageret i elevernes læring.
Du er meget velkommen til at besøge os for en uddybende samtale. Du kan også søge yderligere information på www.tg.uvtaarnby.dk. Skoleleder Anna Murmann eller viceskoleleder Niels Ager Hansen kan træffes på 32511733.
Der er ansøgningsfrist 10. januar 2013. Samtaler afholdes i uge 3.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Viceskoleleder Niels Ager Hansen på telefon 32511733.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
|