Vilje til vækst og velværd
Rødkærsbro Skole i Viborg Kommune søger SFO-leder - Akutjob
SFO-leder
Rødkærsbro Skole i Viborg Kommune søger SFO-leder - Akutjob
Rødkærsbro Skoles dygtige SFO-personale skal have ny leder. Ansættelse pr. 1. februar 2013 eller snarest derefter.
Rødkærsbro Skole er en udviklingsorienteret skole med ca. 350 elever, heraf ca. 110 børn i SFO. Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt og medspiller i et aktivt lokalsamfund og med en aktiv forældrekreds i ryggen.
SFO-lederen kommer til at indgå i et ledelsesteam sammen med skoleleder, pædagogisk leder og administrativ leder.
SFO-personalet ønsker sig :
- en leder, der er faglig stolt
- en leder, der har omsorg for sit personale
- en leder, der er fremsynet med blik for det, der rører sig
- en leder, der er åben, imødekommende, tydelig - og som har humor.
Vi kan til gengæld tilbyde et dygtigt og engageret personale, som er parat til at tage ansvar og som på forskellig vis har sat sit afgørende præg på udviklingen af vores SFO, som bl.a. er certificeret som Idræts-SFO.
Vi forventer, at du er uddannet pædagog med indgående viden og erfaring fra pædagogisk arbejde – samt gerne ledelseserfaring. Du kan samarbejde til alle sider og er vant til at tage ansvar, ligesom du vil udøve værdibaseret ledelse på grundlag af skolens værdier.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest før ansættelse.
Læs om Rødkærsbro Skole på på vores hjemmeside og kontakt skoleleder Hans Jørgen Nørgaard eller souschef Hasse Valdemar Mortensen for mere information og aftale om et besøg på skolen. Tlf. direkte 87872470 eller mobil 23604341 (Hans Jørgen) 23604720 (Hasse).
Ansøgningsfrist den 18. december 2012, kl. 12.00
Ansættelse sker efter to samtalerunder. 1. samtalerunde afholdes den 7. januar 2013. 2. samtalerunde afholdes den 14. januar 2013.
Ansøgere, der indkaldes til 2. samtale, skal gennemføre en profilanalyse. Denne foretages af Viborg Kommunes HR-afdeling.
Ansøgning med relevante bilag sendes til skole.roedkaersbro@viborg.dk