|
Applikationstekniker til vores formulerings- og applikationsgruppe i Health & Nutrition Division
Vi søger en applikationstekniker til vores formulerings- og applikationsgruppe i Health & Nutrition Division i Hørsholm.
Du bliver en del af Innovation, som er ansvarlig for udviklingsaktiviteter globalt indenfor probiotiske produkter. Health & Nutrition Division er markedsførende indenfor probiotika til kosttilskud og special nutrition, og vi arbejder med formuleringer som pulver, kapsler og tabletter. Du bliver en del af vores formuleringsteam.
Dine arbejdsopgaver
Dine primære ansvarsområder er produktformulering, udvikling af nye produkter og nye produkttyper samt fremstilling af produkter til vores kunder primært fra kosttilskudsindustrien eller den farmaceutiske industri.
- Fremstiller og karakteriserer nye produkter indenfor en bred vifte af formuleringer men primært solid dosage forms produkter som kapsler, tabletter og pulvere
- Ansvarlig for visse typer af formuleringer samt fremstilling af prøver til kunder i tæt samarbejde med salgsafdelingen i henhold til kundens specifikationer og ønsker
- Pakker og opsætter i stabilitet i henhold til ICH guidelines
- Planlægger, gennemfører og dokumenterer forsøg
- Deltager i tværfaglige projekter
- Deltager i afdelingens øvrige driftsopgaver som kalibrering og vedligehold af udstyr, skrivning og opdatering af SOP’er mv.
Din personlige profil
- Du er uddannet laborant eller farmakonom
- Du har erfaring indenfor produktformulering, udvikling eller fremstilling af produkter til kosttilskud eller lægemidler. Kendskab til GMP vil være en fordel
- Du er vant til at arbejde selvstændigt med f.eks. protokol-skrivning, udførsel af opgaver i laboratoriet samt afrapportering, men du arbejder også godt i et team
- Du har øje for detaljer og bevarer overblikket samtidig med at du kan lide at have mange bolde i gang
- Du er kundeorienteret, har et godt humør og en positiv indstilling til udfordringer er en selvfølge
Vi tilbyder
En stilling i et stærkt team indenfor et voksende produktområde, hvor du bliver udfordret med mange typer af opgaver. Du bliver en del af en travl hverdag med mange nye og spændende projekter hvor to dage sjældent er ens.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Winning, Head of Application på tlf. +45 4574 7680.
Send venligst din ansøgning on-line - klik her. Her har du desuden mulighed at oprette dig i vores CV-bank.
Ansøgningsfristen er 21. december 2012.
Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career.
Chr. Hansen A/S er en international virksomhed, der producerer og sælger naturlige ingredienser som bakteriekulturer, enzymer, naturlige farver og smagsstoffer. Vores aktiviteter er baseret på intens forskning og vores viden om bioteknologi anvendes i ingredienser til fødevarer samt helsekost og i produkter til landbruget. Vi er markedsledende på en lang række områder og beskæftiger 2.600 medarbejdere fordelt på 30 lande.
|
|