AC-medarbejder søges til projektstyring - Akutjob
I forbindelse med implementeringen af ny førtids- og pensionsreform søges der en AC medarbejder, der skal være med til at implementeringen bliver succesfuld.
Målgruppen for den særlige indsats er fra kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.
Jobcenter Tårnby søger derfor en medarbejder, der kan fungere som AC’er og projektleder.
Som kommende medarbejder i Jobcenter Tårnby skal du styre projektet og udarbejde strategi og handleplaner. Du skal endvidere stå for udarbejdelse af notater til ledelsesgruppen og politiske udvalg. Arbejdsopgaverne vil foregå i tæt dialog med medarbejder og jobcenterchefen. Det er også en fordel at du har erfaring med økonomistyring.
Det er en fordel, at du:
- Har erfaring med projektstyring og projektledelse
- Har erfaring med økonomistyring
- Har en relevant viden om beskæftigelsesområdet.
- Er udadvendt, engageret og flittig og samtidig en person, der har et højt drive og er selvkørende.
- Kan skrive dansk og formidle på et højt niveau
- Du har gennemslagskraft.
- Skal kunne skabe struktur og arbejde systematisk.
Kort om os:
Jobcenteret har ca. 45 medarbejdere, som er opdelt i forskellige teams. Vores IT-programmer er Opera, Acadre og KMD-sag.
Jobcentret er organiseret i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, som er en forvaltning i rivende udvikling. Det er et område, hvor der hele tiden kommer ny lovgivning, hvilket stiller store krav til struktur, omstilling og fleksibilitet. Det er kort sagt et spændende og udfordrende arbejdsområde
At arbejde i Jobcenter Tårnby betyder også, at man har engagerede kollegaer, som har fokus på både at levere et professionelt og fagligt højt niveau i opgavevaretagelsen.
Jobcenter Tårnby byder endvidere på en gunstig placering i forhold til transport, gode personaleordninger og sidst, men ikke mindst, på en arbejdsplads, som hele tiden arbejder med at skabe et godt arbejdsklima.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med relevant organisation efter forhandling
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til administrativ medarbejder Charlotte Mortensen på telefon 32 47 17 36 eller Jobcenterchef Claus Wester på telefon 32 47 17 42. Stillingen behandles i øjeblikket politisk og ansættelse er afhængig af det politiske udvalgs godkendelse. Indtil udvalgsindstillingen er godkendt starter man i en praktikperiode på 2-4 uger.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af december 2012.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet
Ansøgningsfrist 14-12-12
Arbejdssted