 |
| |
Kundechef til Sydbanks Område Aarhus
Til Sydbanks Område Aarhus søger vi en ledelsesmæssig stærk og motiverende kundechef med stærke kompetencer indenfor salg og kredit.
Sydbank Aarhus er inde i en særdeles god udvikling, hvilket også gælder privatområdet, og vi har store ambitioner for fremtiden. Som kundechef bliver du ansvarlig for privatområdet i Sydbank Aarhus og medlem af områdeledelsen.
Som kundechef
- er du ansvarlig for såvel den forretningsmæssige som personalemæssige del i områdets privatfilialer herunder områdehovedkontorets privatafsnit
- skal du sikre den kreditmæssige kvalitet på privatområdet
- skal du udøve aktiv salgsledelse - herunder planlægge og igangsætte opsøgende salg, sætte mål og følge op på dem
- skal du deltage aktivt i imageskabende aktiviteter og dermed være med til at vedligeholde og udbygge vores netværk i området
- skal du opretholde og videreudbygge videnniveauet på privatkundeområdet, så det afspejler bankens kompetenceområder.
Vi forventer, at du
- trives både med opgaver af administrativ karakter og udadvendte personalemæssige- og kundevendte aktiviteter
- har god indsigt i både privatkundeprodukter og kreditstyring på privatområdet, gerne suppleret med relevant teoretisk uddannelse
- er kontaktskabende og tillidvækkende
- har bevist gode købmands- og ledelsesmæssige egenskaber
- har en motiverende ledelsesstil, som baserer sig på samarbejde, delegering, dialog og feedback
- er salgsorienteret og går målrettet efter resultater, både når du er på egen boldgade, og når du coacher områdets ledere og privatkunderådgivere.
Vi tilbyder
- en spændende og udadvendt stilling i en fremadrettet organisation med et højt ambitionsniveau
- en åben og inspirerende samarbejdsform
- et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar.
Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Torben R. Rasmussen på tlf. 74 37 57 10 eller HR-konsulent Carsten Bo Hansen på tlf. 74 37 25 02.
Senest den 13. december
Ansøg online senest den 13. december.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sydbanks Område Aarhus ...
under ledelse af områdedirektør Torben R. Rasmussen, omfatter områdehovedkontoret på Store Torv og en filial på Banegårdspladsen samt filialer i Hornslet, Højbjerg, Randers, Skanderborg, Vejgaard, Vejlby-Risskov, Viborg, Viby og Aalborg. I tilknytning til områdehovedkontoret ligger et af Sydbanks lokale investeringscentre.
Ansøgning
Sydbank-afdeling
Aarhus
Ansøgningsfrist
13. december 2012
Kontaktperson
områdedirektør
Torben R. Rasmussen
Tlf. +45 74 37 57 10
torben.rasmussen@sydbank.dk
Send ansøgning
Personaleafdelingen
Carsten Bo Hansen
Ansøg online
| |
Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling og elektroniske værktøjer.
Bankens hovedsæde ligger i Aabenraa, og derudover har vi ca. 100 filialer fordelt over hele landet. Uden for Danmark driver vi bank i flere byer i Tyskland, bl.a. Flensborg og Berlin.
|
|
|
|
|