Udviklings- og Uddannelsessygeplejerske
Udviklings- og uddannelsessygeplejerske
Den Kommunale Hjemmepleje i Tårnby Kommune er en spændende arbejdsplads, hvor energi, nytænkning og udfordringer har gode vilkår. Du vil få en meget fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor du er med til at skabe rammerne for dit eget job.
Savner du indflydelse, nytænkning og stor personlig frihed i jobbet og brænder du for sygeplejen?
Vi har oprettet to helt nye fuldtidsstillinger og søger derfor to kompetente og visionære udviklings – og uddannelsessygeplejersker til indsatsområderne:
• Terminalpleje
• Sårpleje
• Diabetes
• Inkontinens
• Elever
• Sygeplejestuderende
Det forventes at du som udviklings – og uddannelsessygeplejerske deltager i udviklings – og uddannelsesteamet, både på tværs og internt i Hjemmeplejen med henblik på fagligt at vedligeholde og udvikle personalets nuværende og fremtidige faglige kompetencer.
Vi forventer at du er forandringsorienteret og innovativ således, at du kan bidrage med at udvikle både personalet, indsatsområderne og det borger rettede perspektiv.
De nyoprettede stillinger bliver en synlig del af vores organisation og skal bidrage til at højne den sygeplejefaglige indsats. Som udviklings- og uddannelsessygeplejerske skal du stå for læring, udvikling og uddannelse af hjemmeplejens forskellige fagligheder.
Du vil endvidere være en aktiv tovholder og dynamisk sparringspartner for de ressourcepersoner, der arbejder med sygeplejefaglige opgaver.
Du vil have det overordnede ansvar for praktikforløb for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejestuderende. Som organisator, mentor og inspirator skal du sikre, at vores elever får et vellykket praktikforløb i et lærende miljø, og sætte fokus på faglig udvikling generelt, både teoretisk og i praksis i undervisningssituationer, ved rådgivning og opsøgende arbejde.
Vi søger først og fremmest en sygeplejerske, der på en dynamisk og visionær måde kan inspirere med sin faglighed. Du er en resultat skabende holdspiller, der kan tage ansvar for de specifikke indsatsområder. Som udviklings- og uddannelsessygeplejerske skal du fungere ubetinget dialog- og netværksorienteret, og du skal sikre et fagligt velfunderet, åbent og tillidsfuldt samspil på alle felter på tværs af organisationen. Du er i stand til at skabe overblik og prioritere.
Uddannelse og erfaring som udviklings- og uddannelsessygeplejerske har du samt relevant sygefaglig efteruddannelse, gerne en klinisk vejlederuddannelse på Diplomniveau.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd efter forhandling. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal endvidere forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Susan Andreasen på telefon 32479920 eller Thomas Norman Svendsen på telefon 32479927.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved ugdgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Ansøgningsfrist 12-12-12
Arbejdssted Amager Strandvej 350, 2. 2770 Kastrup