|
Laborant, Laboratorietekniker eller bioanalytiker
Kraftig vækst af de markedsledende probiotiske produkter af høj kvalitet betyder, at vi søger to laboranter, laboratorieteknikere eller bioanalytikere med erfaring og interesse for analytisk mikrobiologi til vores kvalitetslaboratorium (HHN-QC) i Health & Nutrition Division i Roskilde.
Du kommer til at arbejde sammen med 17 dedikerede medarbejdere fordelt på 4 akademikere og 13 teknikere. HHN-QC-afdelingens væsentligste opgave er at levere pålidelige analyseresultater til vurdering af produkternes kvalitet. Afdelingen arbejder desuden med kontrol af og opfølgning på den produktionshygiejniske standard, råvaregodkendelse samt bistår andre afdelinger med faglig sparring.
Dine arbejdsopgaver
- Udfører traditionelle mikrobiologiske analyser, herunder kimtællinger og kontaminantanalyser med højt kvalitetsniveau
- Afrapporterer resultater i vores IT-system LIMS
- Efterlever beskrevne arbejdsinstruktioner på dansk eller engelsk og bidrager til eventuel optimering
- Arbejder med løbende prioritering og tæt koordinering med teamet med henblik på at nå afdelingens mål
- Løser opgaver med betydning for laboratoriets funktioner som lagerstyring, støbning af plader, rengøring af laboratorieudstyr m.m.
Din personlige profil
- Du er uddannet laborant, bioanalytiker eller laboratorietekniker
- Du har erfaring og interesse for udførelse af mikrobiologiske analyser og at arbejde aseptisk
- Du er kvalitetsbevidst og har erfaring med at dokumentere dit arbejde og arbejde jævnfør defineret c-GMP-niveau
- Du besidder engelskkundskaber på brugerniveau (skrift og tale)
- Du arbejder med IT-systemer (LIMS, SAP, BO, Microsoft software mm.) til dataopsamling, dokumentation af kvalitetsparametre og afvigelser
- Du arbejder strukturet og har en god hukommelse, da det er vigtigt, at vores regelsæt, retningslinjer og forretningsgange bliver overholdt
- Du arbejder selvstændigt og målrettet, trives i en travl afdeling og formår samtidig at være en god teamplayer
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til telefonisk at kontakte Laborant Allan Nielsen +45 46 31 26 07,
Laborant Kamilla klint Craven +45 45 74 84 74 eller Afdelingsleder Lotte Gerup+ 45 4631 2656.
Send venligst din ansøgning on-line - klik her. Her har du desuden mulighed at oprette dig i vores CV-bank.
Ansøgningsfristen er 13. december 2012.
Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career.
Chr. Hansen A/S er en international virksomhed, der producerer og sælger naturlige ingredienser som bakteriekulturer, enzymer, naturlige farver og smagsstoffer. Vores aktiviteter er baseret på intens forskning og vores viden om bioteknologi anvendes i ingredienser til fødevarer samt helsekost og i produkter til landbruget. Vi er markedsledende på en lang række områder og beskæftiger 2.600 medarbejdere fordelt på 30 lande.
|
|