Struktureret og teknisk stærk barselsvikar søges til assistentstillingen i Sales & Marketing
Er du struktureret, teknisk stærk og kan du selvstændigt holde styr på mange aktiviteter ad gangen og dermed være med til at sikre en høj kvalitet, så læs videre.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ca. 20 engagerede kolleger i vores Sales & Marketing afdeling på København kontoret ved Flintholm. Sales & Marketing understøtter, driver og udvikler aktiviteter indenfor salg, forretningsudvikling og markedsføring.
Jobbet er udfordrende, og du får en stor kontaktflade til medarbejdere og ledere i KPMG og til kollegerne i afdelingen, der er bredt sammensat af forskellige kompetencer. Vi løber ofte stærkt, men hjælper hinanden og kender vigtigheden af et godt arbejdsmiljø.
Administrativt anker
Din rolle og ansvar er centreret omkring administrative- samt tekniske opgaver. Din arbejdsdag er afvekslende og udfordrende og du påtager dig gerne at have gang i mange aktiviteter på samme tid. Udover at supportere afdelingslederen, bliver en af de væsentligste opgaver at supportere vores kundetilfredshedsmålinger, dels ved udsendelse af elektroniske spørgeskemaer, dels, i samarbejde med andre i afdelingen, at drive processen. Derudover vil du få opgaver så som indkaldelse til og forberedelse af møder, månedlig økonomiopfølgninger, udsendelse af elektroniske nyhedsbreve, opsætte kundetilfredshedsmøder med kunder, opdatering af diverse portalsider på intranettet og en lang række øvrige administrative opgaver. Målet for afdelingen er høj service, samt stabile og hurtige leverancer.
Kvalifikationer
Du arbejder struktureret og kan lide at arbejde med administrative opgaver helt ned i detaljen. Det er naturligt for dig selvstændigt at planlægge og udføre dit arbejde, samtidig med du motiveres af at arbejde i et team, hvor man hjælper hinanden og andre. I det daglige glemmer du ikke rettidig omhu og bevarer overblikket - også under pres. Du kommunikerer godt på dansk både mundtligt og skriftligt, og alle oplever dig som fleksibel og serviceminded. Teknisk er du kompetent på MS Office, og har evt. arbejdet med hjemmesider før. Derudover har du med fordel kendskab til Enalyzer eller et andet online værktøj til opsætning af elektroniske spørgeskemaer. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på at du har gode tekniske færdigheder, samt gerne et par års erfaring fra en lignende stilling.
Kontakt os
Er du interesseret og lyder dette som noget for dig? Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, afholder vi samtaler løbende. Du kan læse mere om os på www.kpmg.dk. Du er også velkommen til at kontakte Assistant Emilie Tromholt på tlf. 7323 3833 for at høre mere om stillingen i Sales & Marketing.
Søg stillingen her