Køkkenleder
Ved Tårnby Kommunes plejehjem, Irlandsvej 122, søges pr. 15.2.2013 en køkkenleder til plejehjemmets modtagekøkken, 35 timer ugentlig.
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Køkkenet har 4 medarbejdere og producerer morgenmad og mellemmåltider til ca. 120 beboere / daghjemsgæster. Der modtages varmeholdt middagsmad og kold aftenbuffet.
Du skal tilrettelægge (og deltage i) arbejdsopgaverne i køkkenet, være kontaktperson til afdelingerne (kostvejleder), være ansvarlig for køkkenets budget og regnskab, lave løn (KMD vagtplan) og deltage i møder og udvalg.
Plejehjemmet er opført i 1969 og består af 3 beboerafdelinger med i alt 106 plejeboliger inkl. 12 midlertidige pladser. Desuden har vi et daghjem med 12 gæster dagligt.
Plejehjemmet vil være under udbygning og renovering i de par næste år.
Vi søger en køkkenleder som:
-er uddannet økonoma / ernæringsassistent
-arbejder problemløsende, er fleksibel, stabil og engageret
-har gode samarbejdsevner
-har en lederuddannelse, eller er villig til at tage en
-har erfaring med Master Cater System, idet vi skal overgå til dette system ca. 1.1.2013
Vi kan tilbyde dig:
-god introduktion og selvstændige rammer
-mange og alsidige arbejdsopgaver
-gode kollegaer med godt humør
-godt, sundt og inspirerende arbejdsmiljø
-godt tværgående samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med kost- og ernæringsforbundet efter forhandling.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til konstitueret plejehjemsleder Jannie Vittarp eller køkkenleder Tove Larsen på telefon 32468246.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist 12-12-12
Arbejdssted Irlandsvej 122, 2770 Kastrup