Projekt ansættelse – Personlig jobformidler - Akut job
Projekt ansættelse – Personlig jobformidler – team forsikrede ledige Jobcenter Tårnby har en projekt stilling i vores team forsikrede ledige til besættelse hurtigst muligt. Stillingen løber indtil 31/10 2013.
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. apirl 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Baggrunden for den midlertidige stilling er:
En gruppe ledige er i risiko for at opbruge retten til dagpenge og der skal gøres en ekstra indsats her og nu. Derfor er der etableret et nyt Jobberedskab, som hurtigst muligt skal hjælpe den enkelte ledige med jobsøgningsstøtte og med at blive formidlet til job. Til dette skal vi bruge en personlig jobformidler. Du skal være god til at køre parløb med jobsøgeren, se muligheder for at udvide jobsøgningen og brancheskift, kunne medvirke til åbne døre hos virksomhederne og have mange bolde i luften og så skal det gå hurtigt.
Arbejdsopgaverne kort beskrevet:
• Opfølgning i kontaktforløb med dagpengemodtagere
• Intensive jobformidlingsforløb – herunder workshops
• Jobhjælp og jobsøgningsstøtte
• Udarbejdelse af jobplaner
• Samarbejde med A-kasser
Vi forventer:
• At du har relevant viden om og erfaring med beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
• At du kan edb på brugerniveau
• At du kan arbejde selvstændigt
• At du er god til at samarbejde
• At du kan klare en travl og hektisk hverdag
• At du kan skabe struktur og arbejde systematisk. Herunder være leveringsdygtig i beskrivende og brugbart skriftligt materiale
Kort om os:
Jobcenteret har ca. 45 medarbejdere, som er opdelt i forskellige teams. Vores EDB-programmer er Opera, Acadre og KMD-sag.
Jobcentret er organiseret i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen, som er en forvaltning i rivende udvikling. Det er et område, hvor der hele tiden kommer ny lovgivning, hvilket stiller store krav til struktur, omstilling og fleksibilitet. Det er kort sagt et spændende og udfordrende arbejdsområde
At arbejde i Jobcenter Tårnby betyder også, at man har engagerede kollegaer, som har fokus på både at levere et professionelt og fagligt højt niveau i opgavevaretagelsen.
Jobcenter Tårnby byder endvidere på en gunstig placering i forhold til transport, gode personaleordninger og sidst, men ikke mindst, på en arbejdsplads, som hele tiden arbejder med at skabe et godt arbejdsklima.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK eller Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse afleveres straffeattest, ansættelsen er betinget af at denne er tilfredsstillende.
Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til faglig koordinator Katrine Hansen på tlf. 32 47 17 59 eller Jobformidler Kumrije Nielsen på tlf. 32 47 17 57.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist 29-11-12
Arbejdssted Amager Strandvej 350, 3., 2770 Kastrup