- til nyoprettet stilling søges resultatorienteret hunter, der tænder på vækst og udvikling
Som Sales Manager bliver du en nøgleperson hos Lindorff Danmark og du bliver en del af en dynamisk salgsafdeling, der skal sikre at en ambitiøs vækststrategi bliver realiseret. Du får ansvar for eget salgsbudget til nye kunder og du får maksimal opbakning fra et stærkt team af fagligt kompetente kolleger, som sikrer at du kan bruge al din tid på det du er bedst til - nemlig at skabe kontakt til og forhandle samarbejdsaftaler med nye kunder.
Du har erfaring med salg af løsninger til mellemstore og store virksomheder, og du er i stand til at skabe relationer til beslutningstagere. Du er vant til at arbejde målrettet med opbygning af pipeline og kan dokumentere gode resultater.
Du er en udadvendt person, som brænder for jagten og salget. Du besidder et højt energiniveau og ser muligheder i hverdagen. Du er et konkurrencemenneske, der motiveres af udfordrende salgsopgaver og ambitiøse mål. Samtidigt formår du at skabe relationer, der sikrer en tilgang af nye kunder på både kort og lang sigt.
Din uddannelse er ikke afgørende, men du har en grunduddannelse kombineret med praktisk erfaring, som gør dig i stand til at sparre med beslutningstagere i mellemstore og store virksomheder.
Lindorff Danmark tilbyder et udfordrende job i en ekspansiv international koncern, hvor du får en stor kontaktflade til beslutningstagere i dansk erhvervsliv. Du får en enestående mulighed for at sætte dit personlige præg på stillingen, og skaber du resultater vil du få gode karrieremuligheder i koncernen - både i Danmark og internationalt. Aflønning sker på et konkurrencedygtigt niveau bestående af fast løn og en meget attraktiv bonusaftale.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte UniqueConsult ved chefkonsulent Peter Thorlai Jensen på M: 5053 9057. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Arbejdssted: Storkøbenhavn.
Lindorff Group er ejet af kapitalfondene Investor og Altor og er markedsleder inden for outsourcing af fordringsadministration samt beslægtede finansielle services i Norden. På verdensplan er Lindorff en af de største i branchen, og virksomheden har medarbejdere i Norge, Danmark, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Finland, Tyskland, Holland, Rusland og Spanien.
Med købet af Finansservice blev Lindorff i 2010 markedsleder på det danske marked. I dag er der ca. 150 medarbejdere på Lindorffs kontorer i Horsens og København.
Yderligere information om Lindorff finder på www.lindorff.dk