KPMG søger 'bogholder' til erhvervsserviceafdeling
Vores erhvervsserviceafdeling har forrygende travlt og har svært ved at følge med, så derfor søger vi en kollega til KPMG Herning, der hurtigst muligt kan indgå i erhvervsafdelingen. Du trives i et travlt miljø og er indstillet på at arbejde for vores kunder både ude hos kunden og på vores kontor.Udfordringer
Bogføring og administrative opgaver for kunder
Dine opgaver er bogføring og andre administrative opgaver for vores kunder bl.a. finans-, debitor- og kreditbogholderi, momsregnskab, lønadministration, elektroniske indberetninger, administrative assistance og regnskabsanalyse.Kvalifikationer
Samarbejde og godt humør
Du har erfaring med bogholderiopgaver og kendskab til et eller flere af de gængse økonomisystemer. Du har et godt humør, er udadvendt og er god til at samarbejde. Du er seviceminded og har ordenssans samt fleksibel både med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdssted. Du må gerne have en baggrund fra revisorbranchen.
Vi tilbyder
Et job med tæt kundekontakt, hvor du kan skabe dig din egen hverdag og med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et dynamisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø i et af landets førende revisionsfirmaer. Vi vil gøre alt for at få dig til at føle dig velkommen fra første dag.
Kontakt os
Lyder stillingen som noget for dig, så søg stillingen online nedenfor med CV og øvrige bilag. Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt, da tiltrædelse er snarest mulig. Vi holder derfor også samtaler løbende. Du kan læse mere om KPMG på www.kpmg.dk, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte statsaut. revisor Niels J. Jørgensen på tlf. 25 29 61 12.
Søg stillingen her