Pædagog på 30 timer til barselsvikariat i børnehave.
Strandgården søger pr.1. januar 2013 en pædagog 30 timer pr. uge til barselsvikariat. Vikariatets varighed er ca. et år.
Strandgårdens børnecenter er en institution med 122 børn fordelt således: 12 vuggestuebørn, 55 børnehavebørn fordelt på tre stuer og 55 fritidshjemsbørn. Institutionen ligger op ad Amager fælled og tæt ved Kongelunden. Vi lægger vægt på brugen af nærmiljøet.
Vi forventer, at du:
- Kan indgå i arbejdet med udarbejdelse af pædagogiske læreplaner for børnehaven.
- Kan strukturere den pædagogiske hverdag i samarbejde med ledelse og den øvrige personalegruppe.
- Kan reflektere over egen såvel som hele institutionens praksis.
- Kan indgå i forældresamarbejdet.
- Kan samarbejde med andre faggrupper
Vi kan tilbyde dig en institution, hvor vi arbejder for:
- At læring foregår i hverdagens relationer.
- At børn lærer i den sammenhæng de er en aktiv del af.
- At der gives børnene høj grad af medbestemmelse (under hensyntagen til fællesskabet).
- At venskaber udvikles og prioriteres.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til leder Birgith Sejberg Madsen eller souschef Ulla Lundgren på telefon 32534294.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist 30-11-12
Arbejdssted Elborg allé 6-16, 2791 Dragør