Logistik Teamleder
- dynamisk og ambitiøs teamleder til CoopSom teamleder i logistikafdelingen hos Coop kommer du ind i en betydelig logistikafdeling i Danmark. Dine opgaver bliver at planlægge og optimere disponering og vareflow fra hver leverandør til lager i Danmark for henholdsvis: normalsalg, kampagner og sæsoner. Du kommer til at styre og følge op på performance fra leverandørerne. Af ansvarsområder kan nævnes:
- Bidrage til at optimere logistikforhold i leverandøraftalerne
- Udvikle leverandørsamarbejde
- Støtte, udfordre og videreudvikle faglighed og konkurrencedygtige kompetencer hos teamets medarbejdere
- Bidrage til et velfungerende samarbejde internt i logistik
- Deltage i tværgående procesoptimering
- Sikre overholdelse af aftalte processer i relation til disponering
- Lede dit team på 5-7 personer
Du har en uddannelse inden for Supply Chain Management og har taget en HD, en cand.merc., eller også er du logistikøkonom eller lignende. Det er en fordel, hvis du kender til LEAN/Six Sigma. Du har 3-5 års erfaring inden for logistik/Supply Chain. Du har tidligere ledet et mindre team af medarbejdere inden for SCM/spedition/shipping.
Som person kan du karakteriseres som én, der skaber fornyelse og har overblik. Derfor vil du gerne støtte, udfordre og videreudvikle faglighed og kompetencer hos teamets medarbejdere. Derudover er du god til dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.
Du tilbydes en spændende stilling med mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du indgår i et team af dygtige medarbejdere, som du kan præge og blive præget af.
Rejsedage: Stillingen indebærer få rejsedage om året.
Arbejdssted: Storkøbenhavn.
Vil du vide mere om stillingen og virksomheden, er du velkommen til at kontakte UniqueConsult ved chefkonsulent Peter Thorlai Jensen på M (+45) 5053 9057. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Coop er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og coop.dk samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop har, sammen med de selvstændige brugsforeninger, en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og beskæftiger 35.000 medarbejdere. Coop Danmark ejes af FDB, som har mere end 1 million medlemmer. Coop opererer på et dynamisk marked, hvor det forretningsmæssige potentiale er stort. Med udgangspunkt i en stærk og velafprøvet forretningsmodel har Coop en udviklingsstrategi, som indeholder etablering af og vækst via nye forretningsområder.