Engageret og erfaren regnskabschef søges til attraktiv og udfordrende stilling
Med reference til den administrerende direktør får du en meget selvstændig stilling, hvor du får ansvaret for virksomhedens bogholderi og regnskab. Du bliver en del af ledergruppen og får ansvaret for de 3 medarbejdere, der i dag er tilknyttet bogholderiet. Du er selv proaktiv i løsningen af opgaverne, og fungerer i det daglige som den spillende træner, der også selv tager fat i mange af opgaverne.
Dine primære opgaver og ansvarsområder er udarbejdelse af kvartals- og månedsrapportei, diverse afstemninger samt naturligvis udarbejdelse af regnskabet ved årsafslutning. Dine to medarbejdere sidder overvejende med debitor- og kreditorstyring samt lønninger, hvorfor det forventes, at du tager dig af en del af de øvrige opgaver, herunder sikrer at diverse tidsfrister inden for bogholderi og regnskab overholdes.
Du får en attraktiv stilling med faglig dybde og en alsidig arbejdsdag, der består af udfordrende opgaver, hvor du med dit engagement og brede viden inden for økonomi og regnskab får mulighed for at bidrage til virksomhedens videre udvikling samt afdelingens løbende optimering af regnskabsprocesser, -principper og -rutiner m.v.
Du tilbydes:
En udfordrende og spændende stilling, som du i høj grad selv kan være med til at præge, samt en god mulighed for både faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhed i god vækst, med korte beslutningsprocesser og et attraktivt arbejdsmiljø.
Løn:
Du får en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Du er en selvkørende og selvstændig person, der samtidig er en god teamplayer og formår at motivere dine kollegaer mod de fælles mål.
Du engagerer dig i dit arbejde og er i stand til at bevare overblikket over hele regnskabsfunktionen, også når hverdagen er hektisk.
Du er fleksibel, men samtidig også en struktureret person, som brænder for tal.
Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været ansvarlig for økonomifunktionen i en mellemstor virksomhed.
Uddannelser:
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund gerne som HD(R) eller HA.
Sprogkundskaber / EDB:
Du er flydende i dansk og behersker engelsk i både skrift og tale.
Du er en habil bruger af IT og har god erfaring med Navision og Excel.
Profil Partner ApS, Birkerød Kongevej 81, DK-3460 Birkerød,
Telefon: 43 43 40 60, Fax: 43 43 40 65,
Mail: profilpartner@profilpartner.dk
Web: www.profilpartner.dk