Pædagoger Ungdomsboligerne Guldborgsund
Stillingens nøgleopgaver:
Ungdomsboligerne Guldborgsund i Nykøbing F. (tidl. Marie Grubbe Kollegiet), der er organiseret under Marie Grubbe Skolen, er Guldborgsund kommunes bo-tilbud til unge med behov for socialpædagogisk støtte i egen bolig i alderen fra 18 til ca. 25 år. De unge modtager støtte i egen bolig jf. servicelovens § 85.
De har nedsat funktionsevne på de psykosociale områder og er i aktivering, samvær - og eller aktivitetstilbud eller under uddannelse, mens de bor i Ungdomsboligerne Guldborgsund.
Målet er at de unge trænes og støttes i at varetage de dagligdags funktioner, så selvstændigt som muligt.
De unges bolig danner rammen for den unges væsentlige opdragelses-, udviklings-, lærings-, dannelses-, og livsmestringsopgaver. Dette indebærer at pædagogen har ansvar for at skabe et pædagogisk rum der er kendetegnet ved engagement, interesse, omsorg, tryghed, støtte og vejledning, hvor de unge kan skabe egne positive erfaringer.
Et sådant pædagogisk rum kan kun trives indenfor rammerne af et godt fysisk og psykisk miljø for såvel pædagoger og de unge. Pædagogen har - sammen med ledelsen, et medansvar for at skabe og vedligeholde et godt bæredygtigt arbejdsmiljø for både de unge, og medarbejdere.
Personlige kompetencer:
Du skal lytte aktivt, prioritere, fokusere, strukturere, gennemføre og holde egne deadlines og aftaler.
Faglige kompetencer:
Vi forventer at du er uddannet pædagog el. lign uddannelse og har erfaring med målgruppen og dens pårørende, kendskab til og håndtering af lovgivning, økonomijournaler, erfaring med udarbejdelse af pædagogiske handleplaner med tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, reflektere og dokumentere en pædagogisk proces.
Vi tilbyder:
Ansættelse i Guldborgsund kommune på Marie Grubbe i et spændende og udviklende ungdomsmiljø.
Løn og ansættelse: Efter gld. overenskomst. Der skal påregnes aften- og weekendtjeneste i stillingen.
Flere oplysninger: viceforstander Lars Danshøjgaard tlf. 54732920 og afdelingsleder Jette Hasgaard, tlf. 25182140
Ansøgningsfrist: fredag den 30. november 2012.
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 5. december 2012.
Søg stillingen her
WWW.GULDBORGSUND.DK