| |
Konsulent til arbejdsmarkedspolitik (akutjob)
DI's arbejdsmarkedspolitiske enhed søger en dygtig økonom med interesse for arbejdsmarkedet og lyst til at påvirke samfundsdebatten.
Enheden beskæftiger sig med analyser og politikformulering inden for en række aktuelle temaer i den politiske debat. Det handler eksempelvis om dagpengesystemet, udenlandsk arbejdskraft og integration. Enheden er del af arbejdsmarkedsområdet i DI, der blandt andet også omfatter overenskomst og ansættelsesret samt lønstatistik og -systemer.
Om jobbet
Som vores nye kollega vil dine arbejdsopgaver blive at udarbejde økonomiske analyser af aktuelle arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger og konsekvensberegninger af reformforslag, samt deltage i konjunkturovervågningen og prognosearbejdet. Du vil også medvirke til at formulere nye DI-politikker på det arbejdsmarkedspolitiske felt og deltage i interessevaretagelsen i forhold til eksterne samarbejdsparter.
Enheden har mange berøringsflader, og som konsulent i enheden får man kontakt med både journalister, politikere, embedsmænd og virksomhedsledere.
Jobbet har midlertidig base på Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Vi flytter tilbage til Rådhuspladsen i maj 2013.
Vi forventer, at du
- har en relevant samfundsøkonomisk universitetsuddannelse (cand. polit. eller cand. oecon.)
- har en solid analytisk sans og talforståelse
- gerne har erfaring med programmering i SAS
- har flair for kommunikation og den "gode historie"
- er initiativrig og udadvendt.
Du kan forvente
- et udfordrende arbejde, hvor der stilles høje krav til din faglighed og kreativitet
- samarbejde og sparring med dygtige og engagerede kollegaer
- en hverdag præget af en uhøjtidelig atmosfære
- stort ansvar for at præge jobbet og følge sager helt til dørs.
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte underdirektør Steen Nielsen på 3377 3318.
Send din ansøgning, CV og eksamenskarakterer online senest den 28. november 2012.
Læs mere om DI på di.dk/job.
Akutjob
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
|
|
 |
|
Bliv en del af Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsorganisation
Vil du være med til at skabe de bedst mulige vilkår for erhvervslivet? Så kunne en stilling i Danmarks mest indflydelsesrige og spændende erhvervsorganisation være noget for dig.
DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 11.000 virksomheder. Vi beskæftiger os med emner som arbejdskraft, skat, klima og integration. Og vi forhandler de største kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked.
Læs mere om DI: www.di.dk
|
|