Vilje til vækst og velværd
Ernæringsassistent
Ernæringsassistent
Madservice Viborg søger en ernæringsassistent på 37 timer til Madservice Viborg, Centralkøkkenet.

Da en medarbejder har valgt andre udfordringer, er der en tidsbegrænset stilling ledig som ernæringsassistent frem til 30. september 2013 på 37 timer/uge. Vi søger stillingen besat pr. 1. december 2012 eller snarest herefter.
Centralkøkkenet fremstiller middagsportioner til ca. 600 beboere på Plejecentrene i Viborg kommune samt visiterede hjemmeboende borgere. Arbejdsopgaverne består i fremstilling og pakning af middagsmaden - foretage oprydning og rengøring samt opvask i overensstemmelse med egenkontrolprogrammet.
Vi søger en kollega med en kostfaglig baggrund og som kan indgå i vores medarbejderteam.
Vi søger en kollega, som vil være en del af en arbejdsplads, hvor der værnes om et godt samarbejde og arbejdsmiljø med såvel nærmeste kollegaer, som kollegaer i køkkenerne på plejecentrene.
Gerne en kollega med gå-på-mod både fagligt og personligt og som vil arbejde i en organisation, der tager udgangspunkt i Viborg kommunes værdier, som er Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod.
Vi stiler efter at være et køkken, som er serviceorienteret og som yder en høj kvalitet af service og tilbud.
Vi forventer, at du:
- er interesseret i at lave god mad til ældre
- har lyst til at arbejde i et selvstyrende team
- er ansvarsfuld, løsningsorienteret og fleksibel
- har et godt humør og er serviceminded
- har gode samarbejdsevner, også når der er travlt
- kan arbejde selvstændigt og effektivt.
Den daglige arbejdstid vil ligge indenfor tidsrummet 6.00 – 15.30 på hverdage.
Har du yderligere spørgsmål rettes henvendelse til afdelingsleder Kirsten Storgaard på tlf.nr.: 30 76 08 07 eller til Centralkøkkenet tlf.nr.: 87 87 68 02.
Inden ansættelse kan finde sted, skal forevises en straffeattest.
Ansøgningsfrist den 23. november 2012
Ansøgning (mrk: ansøgning ernæringsassistent ) med relevante referencer samt uddannelsesbevis bedes sendt pr. mail til mhx@viborg.dk
eller pr. brev til:
Madservice Viborg
Att.: Kirsten Storgaard
Vestervangsvej 4
8800 Viborg