| |
Key Account Manager
Vil du være med til at styrke Danfoss’ profil i markedet som løsningsorienteret udbyder af indeklima- og komfortløsninger? Kan du opbygge og vedligeholde stærke relationer hos nøglekunder og udbygge salget hos store installatører og ventilationsentreprenører? Så er du måske den nye Key Account Manager, vi søger til at bearbejde nøglekunder på Sjælland og udbrede kendskabet til Danfoss. Danfoss’ danske salgsselskab fortsætter sin positive fremgang og ønsker at styrke salget yderligere med en relationsskabende og resultatorienteret Key Account Manager.
Pleje af nøglekunder, forhandling og udbygning af salg
Med reference til salgschefen bliver du en del af et engageret team med kompetente medarbejdere i eksternt salg. Du kommer til at arbejde med markedets bredeste produktprogram indenfor indeklima og komfort. Du får selvstændigt ansvar for en række strategiske nøglekunder, og en central opgave er at opbygge og vedligeholde relationer og skabe øget omsætning i Key Account-segmenter som typehusfirmaer, ventilationsentreprenører, varmepumpespecialister, øvrige entreprenører etc. En anden central opgave er at understøtte de eksterne salgskonsulenter med at lukke salget, når løsningen overfor rådgiversegmentet er kvalificeret. I tæt samarbejde med den eksterne salgskonsulent på rådgiversegmentet på Sjælland indgår du således som aktiv medspiller i byggeprojekter og skræddersyr Danfoss’ løsninger efter kundens behov. Undervejs støttes du teknisk i processen af interne teknisk velfunderede produktchefer samt vores interne projektafdeling inden for de pågældende forretningsområder.
Erfaring med salgsprocessen på projekter og hos udvalgte nøglekunder
Du er uddannet ingeniør, maskinmester, vvs-tekniker eller tilsvarende med kommerciel erfaring og indsigt. Du har solid erfaring med Key Accounts inden for ventilation og/eller varmepumpebranchen og kender til processen at opdyrke samt udbygge forretninger med udvalgte kunder. Du mestrer salgsprocessen fra A til Z og kan bedrive teknisk salg og lukke ordren som erfaren forhandler på alle niveauer. Dit planlægnings- og opfølgningsværktøj vil være SAP-CRM. Som person er du selvkørende og proaktiv. Du har et stort drive og besidder lysten og viljen til at gøre en forskel. Du motiveres af salg, og du kan tage det seje træk, det kræver, for at følge dine opgaver helt til dørs. Da du vil være i kontakt med mange forskellige kunder, får du brug for en god portion udadvendthed. Det er vigtigt, at du kan opbygge stærke relationer hos kundemålgruppen og sætte dig ind i dennes behov.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,
er du velkommen til at kontakte Salgschef Mads Rasmussen på telefon: +45 2013 9199.
Danfoss er en global leder inden for energieffektive løsninger. Et job hos os betyder derfor, at du er med til at hjælpe vores kunder med at spare energi og dermed bekæmpe klimaforandringer. Vores kernekompetencer er køling af fødevarer, aircondition, styring af varme i bygninger og hastighedsregulering af elmotorer – ligesom vi leverer løsninger inden for vedvarende energi så som solenergi. Derudover omfatter Danfoss koncernen også selskabet Sauer-Danfoss, der er blandt verdens førende producenter af mobilhydraulik. Vi har opbygget vores kompetencer inden for energieffektive løsninger i snart et helt århundrede, og vores tilgang til tingene er karakteriseret ved pålidelighed, innovation og fortræffelighed. I dag beskæftiger Danfoss omkring 24.000 medarbejdere globalt og har mere end 100 salgsselskaber verden over. Læs mere om Danfoss; www.Danfoss.com, og vores energieffektive løsninger; www.danfoss.com/SolutionsReady/
|
|