Berlingske søger digital nyhedsansvarlig og producer
Berlingske indfører i 2013 en helt ny Digital Først-strategi, hvor B.dk samt Berlingske på mobil og tablet bliver omdrejningspunktet for nyhedsdøgnet.
I den forbindelse søger vi en erfaren og skarp journalist, der får ansvaret for den daglige produktion, prioritering og redigering, men som også er klar til at udvikle B.dk og de øvrige digitale platforme til fremtidens levende mediekanaler med alt fra live-blogging, web-tv og nye interaktive features.
Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring med publicering til net, og helst også mobil og tablet.
Du besidder samtidig alle klassiske journalistiske færdigheder; er nyhedshunden, som sikrer vi er først og bedst; og som selv er lynhurtig på tasterne, når de første versioner af breaking news skal sendes ud.
Til hverdag bliver du sparringspartner for alle fagredaktionerne på Berlingske, og står for webificeringen og formidlingen af redaktionelt indhold leveret af hele huset, så det afspejler Berlingskes seriøsitet og samtidig opnår stor click-value.
Desuden er du kontaktperson for samtlige niche-vertikaler og nyhedsbureauet BNB samt ansvarlig for vores nyhedsbreve og styringen af studentermedhjælpere.
Du kommer til at arbejde med flere forskellige publiceringssystemer. Og det er desuden et krav, at du er fuldstændig hjemmevant i brugen af sociale medier som
Twitter, Facebook og Pinterest; mestrer produktionen af interaktive tidslinjer samt billedserier, og at du har et indgående kendskab til news aggregators samt digitale værktøjer som Storify, Google Maps og Photoshop.
Vi forudsætter, at du er enig i, at fremtidens seriøse nyhedsmedier koster penge - også digitalt.
Du kommer til at indgå i vores stærke online-team og skal regne med skiftende arbejdstider - fra tidlig morgen til sen aften - på både hverdage og i weekenden.
Henvendelse:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkomment til at kontakte digital redaktør Jens Jørgen Madsen, tlf. 41 72 64 64.
Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Send den sammen med dit CV, via linket her på siden eller via vores hjemmeside www.berlingskemedia.dk, så vi har den senest den 23. november 2012.
Søg stillingen her
Berlingske Media er Danmarks mest dynamiske mediekoncern, som er i kontakt med 2,1 mio. læsere og 2,0 mio. netbrugere. Koncernen råder over 200 forskellige medier fordelt på print, online, nyhedsbreve, mobil, radio og web-tv. Alene på avisfronten er der over 60 forskellige titler, som tilsammen bliver til 3,4 mio. trykte aviser om ugen. 2.500 dedikerede medarbejdere former Berlingske Media, der omsatte for over 3 mia. kr. i 2011.