Initiativtagende og proaktiv, ordensmenneske, omstillingsparat og med overblik.
I denne meget spændende stilling har du både rollen som personlig assistent og Office Manager. Du fungerer som direktørens højre hånd i det daglige og som stedfortræder ved hans fravær. Du bliver derfor meget hurtigt involveret i et bredt spekter af opgaver, og kommer derfor til at fungere som primus motor og forgangsmand for løsningen af opgaverne, som overvejende er administrative men til tider også meget hands on.
Du tager dig af diverse opgaver med relation til personalet, herunder indberetning af lønninger, udarbejdelse af kontrakter, registrering af ferie, orlov, fravær m.v. Du supporterer direktøren og de 6 sælgere, med diverse statistikker og rapporter indenfor salg, kundebesøg, bonus m.v. og supporterer og følger generelt op på sælgerne.
Du er god til at kommunikere og dygtigt til MS Office pakken generelt. Du har derfor nemt ved at påtage dig ansvaret for udarbejdelse af diverse skriftligt materiale i PowerPoint, Excel og Word overvejende for direktøren, men også for sælgerne. Det bliver nemlig dig, der kommer til at stå for udarbejdelse af invitationer, præsentationer, vedligeholdelse af diverse templates, opdatering af personalehåndbog, APV m.v.
Du står for at arrangerer rejser, bestille hoteller, sørge for valuta mv. og er koordinator i forbindelse diverse udstillinger samt primus motor i forbindelse med afholdelse af møder i huset. I den forbindelse er det dig, der sørger for at forplejningen er i orden herunder at der er lavet kaffe og dækket op m.v.
Da direktøren forventes at skulle bruge en del tid udenfor huset, kræver stillingen, at du i høj grad selv er i stand til at planlægge din tid og opgaver samt, at du i høj grad er i stand til at motivere både dig selv og andre.
Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling i en spændende virksomhed, der er i god udvikling.
Løn:
Du får en god løn, som modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.
Egenskaber:
Det er vigtigt, at du selvmotiverende, at du ikke er for fin til noget og at du generelt ikke er bange for at tage fat. Du forventes derfor at være en dynamisk og udadvendt person, der samtidig er meget omhyggelig og, som altid har godt styr på sine ting.
Du har flair for selv at tage initiativ samt at gribe de bolde, som bliver kastet op. Samtidig er du god til at samle trådene og få sat struktur på tingene.
En selvstændig arbejdende person, der tør tage et ansvar og, som samtidig er god til at træffe selvstændige beslutninger og igangsætte ting, vil trives fint i stillingen.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed.
Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.
Sprogkundskaber / EDB:
Du er god til at kommunikere i skrift og tale på både engelsk og dansk og er en meget erfaren bruger af MS Office pakken. Har du kendskab til tysk, er det en fordel.
Profil Partner ApS, Birkerød Kongevej 81, DK-3460 Birkerød,
Telefon: 43 43 40 60, Fax: 43 43 40 65,
Mail: profilpartner@profilpartner.dk
Web: www.profilpartner.dk