SALGSKONSULENT TIL BUDSTIKKEN (TILST)!
BLIV EN DEL AF VORES PROFESSIONELLE TEAMVil du være med til at styrke Budstikkens profil i markedet som udbyder af transportløsninger?
OM JOBBET
Med reference til salgschefen bliver du en del af et engageret team. Dine primære opgaver bliver at udbygge og vækste Budstikkens udenrigskurerprodukt samt vores internationale logistik setup, og du får dermed en betydelig rolle samt et stort selvstændigt ansvar for at udvide kundeporteføljen og for at vedligeholde og udbygge salget til eksisterende kunder. Derudover skal du selvfølgelig også sikre salgsrapportering, udarbejdelse af salgsmateriale, opfølgning og afslutning af høj kvalitet.
OM DIG
Du er struktureret, proaktiv og handlekraftig og drives af at skabe markante resultater. Du motiveres af at være opsøgende og af at arbejde selvstændigt. Du har en god kommerciel forståelse og ved hvad det vil sige, at sælge en serviceydelse og har derfor haft succes med at udvikle og udvide dine kundeporteføljer. Du er god til at formulere dig og formår at kommunikere ubesværet på alle niveauer.
OM DINE KVALIFIKATIONER
Du har minimum 4-5 års erfaring som salgskonsulent i transport- og logistikbranchen og kan dokumentere gode resultater - har du også en relevant uddannelsesmæssig baggrund, vil det kun være en fordel. Du er selvfølgelig en habil IT bruger.
VI TILBYDER
Du får et spændende job i en dynamisk virksomhed, og mulighed for at udvikle dig i overensstemmelse med dine ambitioner. Du får frihed til, og ansvar for, selv at planlægge din dag på en arbejdsplads med gode og engagerede kolleger i rart arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Individuel lønpakke med bonusordning og firmabil.
Arbejdsstedet er Tilst. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
VIL DU VIDE MERE
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jan Holmgaard på tlf. 33 62 01 68.
ANSØGNINGSFRIST DEN 30. NOVEMBER 2012
Udfyld en ansøgning nedenfor eller send ansøgning og cv til: Post Danmark, Rekrutteringscenteret, Banegårdspladsen 9 , 2600 Glostrup. Du må være indstillet på at gennemgå test.
Budstikken blev etableret i 1981 og er i dag en af landets største distributører af hasteforsendelser. Budstikken yder både landsdækkende transport- og kurerservice samt udenrigsservice og har kontorer i Brøndby og Århus. Budstikken beskæftiger ca. 65 medarbejdere samt omkring 150 selvstændige vognmænd. Budstikken er sammen med Post Danmark Logistik, DPD, HIT Danmark og Transportgruppen en del af Logistik Danmark. Se mere om os på www.budstikken.dk og på www.postdanmark.dk/da/logistik