Selvstændigt ansvar – målrettet og struktureret opbygning af eksportsalget
Valsemøllen skaber og leverer innovative ingredienser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Produkterne skal skabe reel merværdi hos den enkelte kunde og gøre dem i stand til at imødekomme markedets krav. Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for opbygning af eksport syd for grænsen – herunder Tyskland og markeder i Øst. Du har mulighed for at hente viden og sparring fra den øvrige salgsorganisation, der primært fokuserer på det danske marked og segmenterne industri, semiindustri, catering, bageri og retail. Det vil være naturligt, at du arbejder tæt sammen med udviklingsafdelingen og produktspecialister, der også efter behov kan involveres i det direkte salgsarbejde. Derudover har du mulighed for at trække på marketingafdelingen i forhold til salgsmaterialer m.m.
Der er en bredt formuleret eksportstrategi, som du kan udvikle. Fra dag 1 går du med riffelskud efter det første salg – der vil være kundeleads at gribe og bearbejde. Succeskriteriet for 2013 er et salg på minimum DKK 10 mio. og en klar markedssegmentering i forhold til indsatser på henholdsvis kort og langt sigt. Den videre udvikling af eksportstrategien foregår i et tæt samarbejde med salgsdirektøren og direktøren. På længere sigt kan der være mulighed for at få det fulde ansvar for alt eksportsalg.
Du brænder for at arbejde i fødevarebranchen – og du er meget resultatorienteret
Du har en kommerciel uddannelse og behersker engelsk og tysk på forhandlingsniveau. Du har solid erfaring med eksportsalg, herunder god erfaring med markedsopbygning og prioritering af de rigtige indsatser – både i form og tid. Du har dokumenterbar succes fra tidligere jobs, hvor du har arbejdet med B2B-salg og salg gennem grossister og/eller samarbejdspartnere. På en effektiv måde skal du være i stand til at drive kundeorienterede udviklingsprojekter.
Du besidder et højt drive, arbejder meget selvstændigt og har en moden tilgang til dit arbejde. Du er en stærk købmand, der samtidigt bygger gode relationer. Struktur falder dig naturligt, du besidder overblik og har øje for de vigtige detaljer i de aftaler, der indgås. Du er beslutningsstærk, når muligheden for en aftale med kunden er der.
Ansøgning og CV
Kontakt seniorkonsulent Bjarne Lauridsen på +45 2095 8411 for yderligere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vores kunde
Valsemøllen A/S, der omsætter for DKK 500 mio., har hovedkontor i Esbjerg – samt produktion på i alt tre lokationer i landet. Kvalitet, effektivitet og fleksibilitet er nøgleord for Valsemøllens to højteknologiske møller i Esbjerg og Køge. Begge møller formaler korn 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Møllerne forarbejder både hvede og rug samt andre specialkornsorter og arter som fx hvid hvede og spelt. De sidste 3-4 år har Valsemøllen udviklet en række nye forædlede produkter og koncepter. Markedspotentialet uden for Danmark er stort. For den rette er der tale om en unik mulighed for meget selvstændigt at skabe en succeshistorie – for virksomheden og personligt.
Søg stillingen online