Struktureret * Detaljeorienteret * Samarbejdsorienteret * Fleksibel * Analytisk
Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver indenfor økonomi og regnskab og kommer i den forbindelse til at arbejde tæt sammen med økonomichefen, som du refererer til i det daglige og regnskabschefen, som du kommer til at køre tæt parløb med, i forbindelse med udvalgte opgaver.
Arbejdsopgaverne er mange og meget forskelligartede. Du kommer både til at stå for bogføring, afstemninger, controlling samt for indrapportering til diverse offentlige instanser. Du får ansvaret for at supportere bogholderifunktionen i Polen og Indien og er således den forlængede arm for de eksterne samarbejdspartnere og således også den der får ansvaret for, at debitor/kreditor-funktionen fungerer i det daglige.
Hvert år ligger der en betydelig opgave i, at få afstemt standardpriser i systemet, hvor du - i tæt dialog med forskellige afdelinger - står for diverse kalkulationer. Der ud over vil du løbende blive involveret i diverse rapporteringsopgaver samt opgaver med relation til Trade Working Capital.
Du vil løbende få rig mulighed for at sparre med dine kollegaer i Norge og Sverige og skal i den forbindelse forvente, at have 10-12 overnatninger p.a. Stillingen giver dig derfor rig mulighed for, at arbejde internationalt og med mange forskellige typer opgaver.
Du tilbydes:
Alsidige og spændende arbejdsopgaver i en professionel og international virksomhed. Gode kolleger, et godt arbejdsmiljø samt gode udviklingsmuligheder.
Løn:
Du vil blive tilbudt en god løn, pensionsordning, sundhedssikring, kantineordning m.v.
Egenskaber:
Du er en åben og udadvendt person med et godt humør. Du arbejder struktureret og selvstændigt og formår både at arbejde alene, tæt sammen med andre og stadig påtage dig ansvaret for løsningen af opgaverne.
Du kan lide at have faste opgaver, men er også parat til at håndtere hurtigt opståede opgaver, der skal løses her og nu.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring med regnskabsopgaver og har tidligere arbejdet bredt med økonomiopgaver.
Uddannelser:
Det forventes, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som HD(R), Cand. Merc. eller andet relevant.
Sprogkundskaber / EDB:
Da koncernsproget er engelsk, behersker du engelsk i skrift og tale. Det forventes, at du har en god forståelse for de Skandinaviske sprog.
Du har interesse og flair for IT og er dygtig til Excel. Har du erfaring med SAP, er det en kæmpe fordel.
Profil Partner ApS, Birkerød Kongevej 81, DK-3460 Birkerød,
Telefon: 43 43 40 60, Fax: 43 43 40 65,
Mail: profilpartner@profilpartner.dk
Web: www.profilpartner.dk