Klassiske fælder ved ansøgninger
af Pernille From Hansen, jobsøgningskonsulent - 11. juli 2012Om forfatteren
Jeg startede som jobsøgningskonsulent i 2009 og har arbejdet sammen med over 500 ledige, veluddannede kandidater, omkring eksempelvis afklaring, alternativ anvendelse af faglighed, virksomhedskontakt og målretning af ansøgninger. I samme tidsrum har jeg screenet og vurderet omkring 1.000 ansøgninger, CV’er og jobsøgningsstrategier.
Jeg er IKKE uddannet indenfor HR eller rekruttering. Jeg har aldrig været afdelingsleder, og har ej heller været med til at ansætte folk. Jeg er ingeniør med 6 års erfaring indenfor Business Consulting (proceseffektivisering, scenarieanalyser og strategiudvikling), som nu bruger min viden til at forbedre en anden type proces; nemlig folks individuelle jobsøgning Jeg har lagt mærke til, at det der frustrerer mange i deres jobsøgning er, at de fleste gode råd oftest er meget overordnet og generelt formuleret. Eksempel: ”Du bør målrette din ansøgning til virksomheden". Det er et godt råd, men hvordan gør man så det? Hvordan ser ”How-to”-beskrivelsen på målretning ud? Det kommer der konkrete bud på i denne artikel.
At udtænke, teste og videreformidle ”How-to"-beskrivelser, er det jeg især har interesseret mig for i mit daglige arbejde, og det er et udpluk af disse, jeg vil give videre her. De er alle fundet effektive i forbindelse med det kontaktarbejde jeg har haft til mere end 700 virksomheder, og jeg giver kun videre hvad jeg selv vil gøre, næste gang jeg skal søge job (ved min sidste opsigelse tog det mig præcis en måned at finde nyt job. Det var på en uopfordret ansøgning og jeg blev indkaldt til samtale 6 minutter efter at firmaet havde modtaget den ... nej, det var ikke en slåfejl ... 6 minutter!).
Jeg har aldrig holdt mine kandidater ansvarlig for hvorvidt de kom til samtale eller ej. Til gengæld har jeg altid holdt dem ansvarlig for 3 ting, nemlig:
- Kvaliteten af deres materiale (dvs. ansøgninger, CV, følgebreve osv.)
- Mængden af deres eksponeringer overfor firmaer (antal søgte stillinger, uopfordrede ansøgninger, netværksforespørgsler osv.).
- Effektiviteten af deres valgte jobsøgningsstrategi (er der efterspørgsel på den profil de søger? Hvordan er konkurrencen fra andre ledige? Hvad er graden af realisme i forhold til egne evner osv.)
De klassiske fælder i forbindelse med skrivning af opfordrede ansøgninger
I denne og efterfølgende artikler kommer jeg primært til at fokusere på det første punkt: Kvalitet af materiale - og jeg lægger ud med at kigge på opfordrede ansøgninger og hvordan man undgår de klassiske fælder forbundet hermed.
De fælder jeg vil gennemgå, kendetegnes ved at næsten samtlige kandidater jeg har arbejdet med, er røget i dem - uanset faglighed, uddannelsesmæssig baggrund/niveau, erfaringsgrundlag eller ledelsesniveau ... fælderne er med andre ord generelle! Skulle nogle af jer nu sidde og tænke: ”Jamen, hvis man nu har en ganske særlig og specialiseret profil, vil disse generelle anbefalinger så være relevante for mig?”, er mit svar: ”Absolut!”
Fælde nr. 1
Folk springer et vigtigt led over, forud for selve skrivningen af ansøgningen Når man læser et stillingsopslag, er der meget man skal forholde sig til: Der er en række krav til ansøgers baggrund, en række krav til ansøgers personlige egenskaber og endelig er der en (ofte omfattende) beskrivelse af de opgaver man kommer til at arbejde med - alt i alt, rigtig mange punkter der kunne tages op i selve ansøgningen - og vi har kun 1 side at gøre godt med.
Hvordan udvælger man så det der skal med i ansøgningen? Adspurgt viser det sig, at de fleste vælger ud fra hvad de vurderer eller tror der bør fokuseres på. Folk gætter med andre ord, og konsekvensen er en uacceptabel stor usikkerhed med hensyn til om det lykkes at ramme det virksomheden lægger særlig vægt på, og gerne vil høre om. Med andre ord, hvor godt det lykkes os at MÅLRETTE den ansøgning!
Her følger mit bud på løsning af den udfordring.
Løsningen
Ring til virksomheden og spørg! Jeg ved, det er simpelt at sige, men straks værre at gøre, for hvordan skal man spørge helt konkret? Her følger den ”How-to”, jeg anbefaler mine kandidater at starte med, indtil de finder deres egen måde at gøre det på:
- Ring til firmaet og bed om at tale med den, i stillingsoplaget, oplyste kontaktperson. Sig: ”Goddag jeg hedder (...). Jeg er interesseret i at søge stillingen som (...), og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål. Har du tid til at hjælpe mig med det?”
- Hvis vedkommende har tid nu, så stil følgende spørgsmål (eller få aftalt hvornår du kan ringe igen):
- ”I stillingsopslaget har I listet en række ønsker til ansøgerens baggrund og kvalifikationer. Hvilke af disse lægger I særlig vægt på?” (Alternativt: ”Hvilke af disse er de vigtigste?”)
- ”Kan du fortælle hvilke af de opgaver I beskriver i opslaget der er de vigtigste?” (Alternativt: ”Hvilke af disse opgaver kommer jeg til at bruge mest tid på i hverdagen”?)
- Udover ovenstående, kan det være nødvendigt at stille uddybende spørgsmål, hvis nogle af opgaverne i stillingsopslaget er for generelt beskrevet. Eksempel: ”Du kommer til at stå for koordineringen af vores interne HR aktiviteter”. Hvad mener de, når de siger det? Ordet ”koordinering” bruges i flæng om alt, lige fra projektledelse til booking af et møde, så det skal uddybes før du reelt kan vurdere om du kan bestride den pågældende opgave! Når du støder på denne type formuleringer, så lad være med at arbejde videre med hvad du tror det betyder. Ring og spørg: ”Den opgave der omhandler (...), lyder spændende. Kan du fortælle mere om den?”.
”Kan man spørge om andet?”, tænker I måske - og ja, det kan I selvfølgelig. Men husk på, at det altoverskyggende formål med denne dialog er at sikre målretning, så jeg vil jeg råde jer til at afstå fra spørgsmål om hvorvidt firmaet har frugtordning og firmafitness.
Fordelene
Efter du har ringet ved du nu med sikkerhed, hvilke krav du skal kunne opfylde og hvilke opgaver der udgør størstedelen af stillingens indhold. Med andre ord:
- De ting du nu har fået at vide, kan betragtes som en dikteret indholdsfortegnelse fra virksomheden over hvad de gerne vil høre om. Og hvis du følger den i din ansøgning (i stedet for at falde for fristelsen og skrive om hvad du selv synes er relevant), sikrer du maksimal målretning af din opfordrede ansøgning overfor virksomheden!
Udover førnævnte giver dialogen med virksomheden også et par andre fordele, som er værd at nævne:
- Du undgår unødig spild af arbejdstid og hjerteblod, fordi du gennem telefonen får sorteret de stillinger fra, hvor du ikke har de kvalifikationer virksomheden lægger særlig vægt på (dvs. omsonst at søge!).
- Omvendt vil du (efter at have ringet) konstatere at der er stillinger du kan søge selvom du kun opfylder 3 ud af 7 krav på papiret - fordi det viser sig at være præcis de 3 krav virksomheden lægger særlig vægt på. En sådan stilling ville du med stor sandsynlighed have forkastet, vurderet på stillingsopslaget alene - og derved spildt en reel chance.
- Din efterfølgende skriveproces vil blive nemmere og hurtigere, fordi du ikke længere sidder og bruger mængder af tid på at beslutte, hvad du skal skrive om. Dette er nu dikteret direkte af virksomheden.
Det var, hvad jeg havde til jer i denne omgang. Næste gang vil jeg komme med konkret input til en opfordret ansøgnings disposition og opbygning, samt håndtere endnu en grum fælde omkring samme.
Tak for opmærksomheden. Vi ses og indtil da - God jagt!