Vi søger alle forskelligt på internettet, har vi lavet denne guide, som du kan lade dig inspirere af når du søger på Jobzonen.
Du kan søge på tre forskellige måder - via filtre,i en fritekstsøgning eller en kombination af de to.
Fritekstsøgning
Modsat filtersøgningen i venstre side får du med fritekstsøgning vist resultater som ikke udelukkende forholder sig til eksempelvis jobkategori, jobtype og karriereniveau.Når du laver en fritekstsøgning, søger systemet på lige præcis det du skriver.
Du kan vælge at søge på et ord eller flere ord.
Hvis du er på jagt efter en stilling som sælger i Københavnsområdet, kan du vælge at søge på eksempelvis ”Sælger København”:

Her vil dit resultat indeholde alle jobannoncer, hvor ordet sælger indgår og som er placeret i København. Du skal ikke lave bindestreg, komma eller andre tegn i din søgning. Søgemaskinen forstår godt din søgning uden.
Vi anbefaler, at du fremover benytter fritekstsøgning i din jobsøgning, og vi gør vores bedste for at de job du får vist i resultatlisten er relevante og meningsfulde i forhold til din søgning.
Prøv dig frem med den forbedrede fritekstsøgning for at finde de bedste resultater.
Filtersøgning
Vi har gjort søgesiden mere overskuelig ved at fjerne de mindst brugte filtre.
Du kan benytte filtrering på: Jobkategori, Arbejdssted og indrykningsdato.
Inden længe kan du igen også benytte indrykningsdato.
Jobkategori er i 3 niveauer - eksempelvis Handel og Service -> Hotel og Restaurant -> Køkken- og kantinearbejde. Du kan vælge at indsnævre din søgning eller blot fritekstsøge i stedet.
Arbejdssted er delt op niveauerne Lande, Områder i Danmark og kommuner. Du kan foretage et enkelt valg af arbejdssted i din søgning, men vi arbejder på at tilbyde dig flere muligheder.
Indrykningsdato giver dig mulighed for at indsnævre dig søgning til en tidsbegrænset periode, f.eks. seneste 2 dage. Dermed ser du kun de nyeste annoncer, og du slipper for at få vist de annoncer som du allerede har set.
Kombinerede søgninger
Du behøver ikke at holde dig til enten fritekstsøgning eller kategorisøgning. Det er muligt at lave en kombineret søgning, som både indeholder fritekst- og filtersøgning.
Er du for eksempel interesseret i advokatstillinger i Herning området, kan du vælge at finde Herning frem via Arbejdssted i venstre side og derefter tilføje ordet Advokat i fritekst søgefeltet:

Gem din søgning som jobagent
Jobzonen giver dig mulighed for at gemme relevante søgninger som en jobagent. Med en jobagent hjælper vi dig med at finde de relevante stillinger.
Vi sender dig nemlig en mail med de nyeste job ud fra din søgning, så du kan nøjes med at formulere din søgning en enkelt gang. Gem din søgning via boksen i venstre side under Ledige job:
Du kan gemme lige så mange jobagenter du ønsker.
Du kan få overblikket over dine jobagenter under Mit Jobzonen:
Her kan du også:
| Sætte dine jobagenter i bero | |
| Akivere dine jobagenter | |
| Slette dine jobagenter |
Gem job
Du kan naturligvis også gemme de mest interessante job og tilgå dem via Mit Jobzonen.
Det kræver at du er en registreret bruger af Jobzonen og er logget ind.
Du gemmer jobbet via Gem Job knap i højre side på de enkelte jobvisningssider:
Når du har gemt jobbet kan det ses i en længere periode, også hvis jobbet skulle blive taget af Jobzonen før tid. På den måde kan du for eksempel bruge jobopslaget som forberedelse når du bliver kaldt til samtale
Jobzonen.dk er optimeret til de nyeste versioner af de mest udbredte browsere. Det betyder at det kan forringe din oplevelse på Jobzonen, hvis du bruger Internet Explorer 7 eller ældre versioner. Opdatér til den nyeste version for at få den bedste brugeroplevelse.
Rigtig god fornøjelse med jobsøgningen.