Drop jagten på det perfekte

Hilsen fra forfatteren
Tidligere på måneden blev første del af denne artikelserie udråbt til månedens mest læste, for anden gang i træk. Jeg siger tusind tak herfra - der intet bedre end når ens input påskønnes af andre. Til nye læsere: Artiklerne i denne serie bør læses i rækkefølge. Er du ny læser, så start med del 1, 2 og 3 (link ude til højre for teksten).

Opsummering
I de tre forrige artikler har jeg formidlet 5 klassiske fælder som (efter min mening) er de mest undergravende overhovedet ift. kvaliteten af folks opfordrede ansøgninger. De var:
- Manglende målretning
- Forkert fordeling af indhold i ansøgningen
- Forvirrende omformuleringer
- Brug af floskler og påstande, i stedet for argumenter
- Tæppebombning / overargumentation

Derved har jeg føjet endnu 5 råd til det eksisterende overflødighedshorn af tips og tricks der er at finde omkring opfordrede ansøgninger - hvilket bringer mig frem til den 6. og sidste fælde jeg gerne vil gøre jer opmærksom på.

Fælde nr. 6 - Jagten på det perfekte i stedet for det effektive
Med al den visdom man som jobsøgende skal forholde sig til og navigere i, så kan det være utrolig svært at vurdere hvornår man er færdig med sin ansøgning. Dels ønsker man, at den skal være så god som mulig og dels synes der hele tiden at være lidt her og der, man lige kan finpudse.  

Så - hvornår er din ansøgning færdig ... ? Hvornår er den god/lige i øjet/perfekt? Teoretisk set - aldrig! Uanset hvor meget tid du bruger, så vil der stadig være en snert af tvivl ift. hvorvidt den er god nok.
Jeg har lagt mærke til at de fleste kandidater kan skrive et næsten færdigt udkast til en ansøgning, på blot et par timer. Så melder de at: ”Jeg er næsten færdig. Jeg mangler bare lige at finpudse den” ... hvorefter ”finpudsningen” trækker ud, og ender med at vare betydeligt længere, end det tog at lave det oprindelige udkast. Mængden af finpudsning synes også at hænge sammen med motivationen for den pågældende stilling: Jo tættere på drømmejobbet stillingen er, desto længere tid bruger folk på den og desto sværere er det at blive færdig og trykke SEND!
Det er forståeligt nok, men problemet er bare at grænsen mellem omhyggelighed og overdreven perfektion er hårfin. Hvis I holder jer til en standard nær perfektion, så koster det store mængder af jeres tid og energi, som slet ikke står mål med udbyttet . Finpudsningen er IKKE det der afgør om du ryger i Ja- eller Nej-bunken, det er derimod det basale indhold, skitseret i det originale udkast.

Løsning
Mit råd til jer er: Lad være med at gå efter ”rigtig godt” - gå i stedet efter ”godt nok". Og hvordan ved man så lige hvornår ens ansøgning har nået niveauet ”godt nok”?
Jeg bruger et princip der i daglig tale kaldes Pareto eller 80/20 reglen, som i praksis fungerer som et meget effektivt prioriteringsværktøj. Teorien siger i al sin enkelthed at 80% af resultatet kommer fra kun 20% af indsatsen, hvor den samlede indsats kan opdeles nogle få signifikante aktiviteter (de 20%) og en stor mængde ikke-signifikante aktiviteter. I min verden er ”godt nok” det at gå efter de få signifikante aktiviteter, der bringer os 80% i mål.
Forstå mig ret, her: Jeg er IKKE ude på at negligere de eksisterende råd og anbefalinger omkring opfordrede ansøgninger (jeg har ærlig talt aldrig hørt en anbefaling der ikke lød fornuftig ... ), men det jeg gerne vil rette jeres fokus imod er, at ikke alle råd har LIGE STOR indvirkning på kvaliteten af jeres ansøgning, og hvis du bliver lidt mere kritisk mht. hvad du bruger tiden på, så kan du opnå et ”godt nok” resultat, med relativ begrænset indsats.
Start med at erkend at du aldrig kan opnå hverken fuldt kendskab til eller fuld anvendelse af samtlige gode råd der eksisterer omkring opfordrede ansøgninger. Forstå at der er nogle faktorer og tilhørende råd der batter signifikant meget mere end andre, når det kommer til at løfte kvaliteten i jeres ansøgninger. Fokuser din indsats på disse.
Og nu vover jeg pelsen og melder følgende ud: Hvis I følger de instruktioner jeg har videregivet i de 4 artikler, så VIL I fokusere på de ting der virkelig rykker, og så VIL jeres ansøgning blive bragt op på et kvalitetsmæssigt niveau der er godt nok! Det er den retningslinie jeg bruger, ikke bare når det gælder godkendelse af mine kandidaters materiale, men også mit eget.
Så - næste gang du sidder og er i gang med at finpudse udkastet til en ansøgning, så spørg dig selv løbende: Det jeg sidder og laver nu - har den MARKANT positiv indvirkning på din ansøgnings samlede kvalitet, eller hører det til i kategorien finpudsning?
Hold især øje med en tendens til at blive ved med at finpudse dine formuleringer - det er en tidstyv uden lige, der ofte har den stik modsatte effekt af det ønskede, nemlig af de tilrettede formuleringer oftest er mindre skarpe og mindre overbevisende end de originale.
Konkret anbefaler jeg mine kandidater at sætte en tidsgrænse for deres arbejde: Tag tid på hvor lang tid det tog dig at skrive første, grove udkast færdig og brug derefter HØJST samme mængde tid (ideelt kun halvdelen) på finpudsning. Hvis du gør dette, vil du sikkert opleve at du skal erklære ansøgningen færdig HURTIGERE end du umiddelbart er tryg ved. Og hvis du falder for fristelsen og finpudser videre, så opnår du sikkert mere tryghed, men tro mig, du opnår ikke signifikant mere kvalitet.

Ansvarsfraskrivelse på falderebet
Betyder det så, at hvis I følger mine råd til punkt og prikke så er I garanteret en meget høj hyppighed af jobsamtaler? Desværre ikke. Her er begrundelsen: I første artikel fortalte jeg at jeg holdt mine kandidater ansvarlige for ikke én, men tre forhold omkring deres jobsøgning. De var:
1) Kvaliteten af deres materiale (Ansøgninger, CV, følgebreve osv.)

2) Mængden af deres eksponeringer overfor firmaer (Antal søgte stillinger, uopfordrede ansøgninger, netværksforespørgsler osv.).

3) Effektiviteten af deres valgte jobsøgningsstrategi (Efterspørgslen på den profil de søger, mængden af konkurrence fra andre ledige, graden af realisme i forhold til egne evner osv.)

Denne artikelrække har dækket punkt 1) i et forsøg på at sikre at I præsenterer jer selv og jeres faglighed på bedst mulige måde, overfor virksomheden. Men hvis I kun søger stillinger indenfor et felt, hvor der er få pladser og høj konkurrence, så kommer I jo kun til samtale hvis jeres faglige tyngde ift. til stillingen, ligger i toppen af det samlede ansøgerfelt.
Så - hvis I følger anvisningerne i disse artikler og IKKE kommer til signifikant flere jobsamtaler end I er vant til, så vil min første indskydelse være at checke (ved at ringe til virksomhederne og spørge) om I har søgt stillinger, hvor I fagligt ikke havde tyngde nok ift. resten af ansøgerfeltet. Skulle dette vise sig at være tilfældet, så overvej at søg den samme stillingstype, men uopfordret og på Trainee- eller assistent-niveau. På denne måde kan du gå efter den stilling du virkelig ønsker, tilpasset dit reelle faglige niveau og med et minimum af konkurrence.

Dette blev så den sidste anbefaling fra mig til jer, i denne omgang. Jeg har ikke planlagt flere artikler i samarbejde med Jobzonen, men måske ses vi på et af Jobzonens planlagte arrangementer i 2012.

Mange tak for opmærksomheden, held og lykke - og rigtig, rigtig god jagt!

De bedste hilsener

Koordinerende konsulent og Mentor

Pernille From Hansen