Drop flosklerne og kom tættere på jobbet
af Pernille From Hansen, jobkonsulent - 3. juli 2012
Til nye læsereDenne artikel henviser til og bygger videre på de forrige, så det er vigtigt at læse dem først - ellers vil denne artikel hverken give fuld mening eller udbytte. Er du ny læser, så start med del 1 og 2 (link ude til højre for teksten).
Fælderne jeg kigger på denne gang, tager hverken lang tid at forklare eller afhjælpe, men da de i den grad kan underminere en ansøgnings kvalitet, skal vi have styr på dem.
Fælde nr. 4 - Floskler i stedet for argumenter
Når jeg kigger på folks ansøgninger, så ser jeg ofte formuleringer som:
1) ”Jeg er fleksibel”.
2) ”Jeg kan holde mange bolde i luften på én gang”.
3) ”Jeg kan overskue og analysere store mængde data”.
4) ”Jeg er en udpræget holdspiller”.
5) ”Jeg kan holde hovedet koldt i pressede situationer”.
6) ”Jeg er serviceminded”.
I kan sikkert selv nævne flere. Jeg bryder mig personligt ikke om denne type formuleringer, for selvom de er udtryk for den pureste sandhed, så kan de meget nemt (hvis anført isoleret, som ovenfor) fremstå som floskler frem for troværdige udsagn - fordi de mangler tilhørende argumentation.
Adspurgt udtrykker mange kandidater også en ambivalens overfor at skulle ”rose sig selv” på den måde i en ansøgning. Men når nu virksomhederne efterspørger egenskaber såsom fleksibilitet, analytisk talent og evnen til at ”jonglere” - hvordan svarer man så på den slags krav, så det fremstår mere troværdigt og mindre ”floskelagtigt”?
Løsning
Svaret er det samme som demonstreret med Rød Volvo-eksemplet i artikel 2. Man gentager kravet/den efterspurgte egenskab og kobler et eksempel på!
Et godt eksempel beskriver typisk en situation hvor man tidligere har gjort det der efterspørges og/eller har arbejdet under forhold der i sin natur viser at man besidder den egenskab der efterspørges. Herunder har jeg sørget for et par eksempler til inspiration.
BEMÆRK: I praksis vil det kun være muligt at formulere (for stillingen relevante) eksempler, hvis I har kontaktet virksomheden og fået uddybet præcis hvad den pågældende virksomhed mener, når de eksempelvis har efterspurgt ”fleksibilitet” - for det kan jo betyde alt, lige fra at man skal kunne klare en stærkt omskiftelig, uforudsigelig arbejdsdag, til noget så simpelt som at man skal være indforstået med at være på tilkaldevagt hver anden uge.
Og med det på plads - læs næste afsnit og vurdér: Hvilke formuleringer virker mest troværdige? Påstand? Eller påstand + tilhørende eksempel?
Eksempler
1) ”Jeg er fleksibel” => ”I mange af mine tidligere ansættelser har forholdene været de samme som jeres og jeg er derfor vant til fleksible arbejdstider og vagtordninger.”
3) ”Jeg kan overskue og analysere store mængde data” => ”Fra tidligere projekter er jeg blevet fortrolig med at overskue og analysere de store mængder data, der kræves for at vurdere en virksomheds logistiksystemer mhp. status og synliggørelse af eventuelle forbedringspotentialer”.
6) ”Jeg er serviceminded” => ”Jeg mener selv jeg er serviceminded og mange af mine tidligere kunder har udtrykt stor tilfredshed med min betjening (både overfor mig og min nærmeste leder) - især fordi jeg holder mig ajour ift. nye produkter og giver det videre til kunderne, hvis de er relevante for deres forretning.”
Reflektér over følgende: ALLE dine konkurrenter vil med stor sandsynlighed også svare ”Ja” til eksempelvis det at være ”fleksibel”. At påstå du også er det, vil derfor IKKE skille dig ud. Det vil det konkrete eksempel derimod. Det er personligt for dig - og dig alene!
Fælde nr. 5 - Overargumentation
Når man skal tale en sag, er reglen normalt at jo flere argumenter man leverer, desto mere overbevisende er man. Men da vi har både begrænset plads og eksponeringstid til rådighed i jobansøgning, skal fokus være på kvalitet frem for kvantitet, når det gælder argumentation.
Jeg har lagt mærke til at folk især kommer til at overargumentere når de svarer på krav og ønsker, hvor de føler sig fagligt stærke og på hjemmebane. ”Her er jeg sikker, så nu skal de få, skal de ...!”, synes tanken at være.
Hvis dette sker, kommer man som læser enten til at opleve en række korte floskelagtige argumenter for det samme og/eller en enkelt argumentation der pludselig dykker ned i et (sammenlignet med resten af ansøgningen) meget sirligt detalje niveau.
Det første kompromitterer kvaliteten, det andet er forstyrrende for ”flowet” i ansøgningen.
Løsning
En god tommelfingerregel vil være at anføre 1, max. 2 argumentationer per vægtet krav du svarer på. Hellere få, nøje udvalgte og solide argumentationer, end en længere opremsning af påstande.
Når du er færdig med argumentationsafsnittet (de 70%), så check at der ikke er markant stor variation i antallet af argumenter eller detaljeniveau, i besvarelsen af de vægtede krav.
Det var ordene for denne gang. Næste artikel bliver (med mindre jeg konstaterer, jeg har overset noget) den afsluttende i rækken omkring opfordrede ansøgninger.
Indtil da – tak for opmærksomheden og god jagt!
