• Velkommen til Jobzonen - flest jobannoncer med job i Danmark. Lige nu 11.611 job i 7.741 jobannoncer.

Ansøgning og CV – når du er nyuddannet

af Birgit Skou - 8. oktober 2010

Ansøgning og CV

Som nyuddannet er det vigtigt, at du får beskrevet de muligheder, som virksomheden vil kunne se i dig. De ved godt, at du ikke har 5 års erfaring eller mere, men der kan være mange grunde til, at de netop gerne vil have en nyuddannet.

En ansøger kan være overkvalificeret til det job virksomheden udbyder, det kan også handle om lønniveau eller om teamets sammensætning. Ung og veluddannet er et slagskib i dine salgsargumenter – i din markedsværdi – i en ansøgning. Forsøg ikke på at skjule dette og lade som om, du er verdensmester.

Når du skriver en uopfordret ansøgning til din drømmevirksomhed, så skriv i punktform i ansøgningen ”Hvad kan jeg tilbyde/Hvad vil jeg gerne arbejde med”. Nogle af opgaverne har du aldrig arbejdet med, men virksomheden vil ikke være i tvivl om, at du kan lære det, i forhold til det fundament af faglige- og personlige kompetencer dit CV og ansøgning viser:
Vi har her en nyuddannet cand.mag. i engelsk og italiensk, der har haft et studiejob som studentermedhjælper i en importvirksomhed, der importerer italienske vine. Hun søger nu uopfordret job som salgsassistent/sekretær i importvirksomheder.

Hvad kan jeg tilbyde/Hvad vil jeg gerne arbejde med:
  • Internt salgsarbejde, kundebetjening, modtagelse af ordrer, vejledende salg
  • Assistance ved markedsundersøgelser
  • Informationssøgning, indhentning af tilbud
  • Indkøb
  • Telefonpasning, receptionsopgaver
  • Kontakt til internationale kunder og samarbejdspartnere
  • Hotelreservationer, billetbestillinger, planlægning af rejser
  • Kalenderstyring
  • Korrekturlæsning, oversættelse og korrespondance på dansk, engelsk og italiensk
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale, figurer og tabeller
  • Ad hoc opgaver
Det er muligt, at nogen af ovenstående opgaver kommer hun ikke til at udføre, men der kunne være andre, som virksomheden har behov for, som de tænker; det kan hun sikkert også.

Et godt råd, hvis du ikke helt ved, hvad forskellige jobfunktioner indebærer af opgaver er at læse stillingsannoncer på nettet og så kopiere, hvilke opgaver, der kræves udført. Du skal naturligvis selv mene, at det er opgaver du godt kan klare eller lære.

Jobsøgningsmetoder
At søge job er et fuldtidsarbejde. Du hører til den kategori, hvor det absolut kan betale sig at søge på opslåede stillinger, men der er flere jobsøgningsmetoder, som også skal sættes i gang. Viste du, at det kun er 28 % af alle de job, der besættes, som er synlige for dig i jobsøgningsdatabaser og andre steder, det er det vi kalder ”Det synlige stillingsmarked”. 72 % af alle de job, der besættes, ser du aldrig, det er ”Det usynlige stillingsmarked”.

Det er derfor vigtigt, at du sætter mange jobsøgningsinitiativer i gang samtidig:
  • Opslåede stillinger
  • Uopfordrede ansøgninger
  • Netværksmetoden
  • Jobdatabaser
  • Virksomhedsdatabaser
  • Rekrutteringsvirksomheder og Headhuntere
  • Vikarbureauer

Planlæg din jobsøgning systematisk. Lav en ugeplan og beslut dig for, hvad du skal iværksætte f.eks.:
  • jeg skal søge alle relevante opslåede stillinger
  • jeg vil sende 10 uopfordrede ansøgninger pr. uge
  • jeg vil sørge for at have mindst 1 netværkssamtale om ugen
  • jeg lægger mit CV ind på 5 forskellige virksomheder om ugen
  • jeg vil hver 14. dag have kontakt til mindst 1 vikarbureau eller rekrutteringsvirksomhed
  • jeg følger op på sendte uopfordrede ansøgninger

At systematisere din jobsøgning, også hvad angår daglig arbejdstid, giver dig ro i sjælen. Du ved, at du gør, hvad du kan. Afsæt f.eks. en daglig arbejdstid fra kl. 9.00 – 16.00 til jobsøgning. Hold fri i weekenden og vær sammen med familie og venner.

Held og lykke.

Søg i indhold

Kontakt Jobzonen

Email: salg@jobzonen.dk
Telefon: 33 95 90 00

7.741 Jobannoncer
67.951 Aktive profiler
3.309 Nye jobannoncer