• Velkommen til Jobzonen - flest jobannoncer med job i Danmark. Lige nu 11.703 job i 7.802 jobannoncer.

10 gode råd om CV

23. juni 2010
  1. Sæt navn, adresse, e-mail og telefonnr. i header så går det igen på side 2 og sparer plads.
  1. Udarbejd en "Kort profil" som indledning til dit CV. 4-5 linier som beskriver dig selv og din erhvervsmæssige profil. F.eks. "I de sidste 3 år har jeg fungeret som spydspids for danske virksomheder, som ønsker at penetrere det tyske marked". "Jeg har gennem min erfaring inden for projektledelse udviklet et godt overblik og evner at fastholde deadlines".
  1. Start med at referere dit sidste job eller uddannelsesforløb først, f.eks. 2006, 2004 og 1998.
  1. Du kan vælge at skrive virksomhedens navn først og dernæst din titel, hvis det er gode kendte virksomheder. Et godt blikfang når øjet "løber ned over siden".
  1. Tilføj gerne et "Udpluk af resultater" som en overskrift og anfør 3-4 resultater i punktform, som du har opnået. Kan både være af samarbejdsmæssig eller økonomisk karakter. Det behøver ikke være store økonomiske resultater, men det viser, at du er bevidst om at resultater også er vigtige.
  1. Opdel gerne dine uddannelser og kurser for sig, så de står mere adskilte. Med det viser du, at du løbende har holdt dig ajour inden for dit felt.
  1. Tilføj også gerne et punkt "Personlige kompetencer". Mange virksomheder lægger vægt på disse, da det giver dem en mulighed for at se, om du passer ind i kulturer og om du matcher værdisættet.
  1. Overvej om du vil have et standard CV som du kan tilpasse til hvert job du søger. Du vælger selv, hvad du ønsker at nedtone eller fremhæve. F.eks. ønsker du ikke længere et lederjob, så nedton dig selv ledelsesmæssigt og fremhæv andre erhvervsmæssige kompetencer.
  1. Har du referencepersoner, som virksomheden kan kontakte, så skriv ud for "Referencer" fremsendes gerne. Dette gøres for at du kan nå at varsko dine referencepersoner og fortælle hvilket job, du har søgt og hos hvilken virksomhed.
  1. Tillad dit CV at fylde 2 A4 sider (gerne med luft imellem punkterne). Du kan udelade den erhvervserfaring eller de uddannelser/kurser, som ligger langt tilbage i tid, og som nu evt. er irrelevante for det job du søger.

Søg i indhold

Kontakt Jobzonen

Email: salg@jobzonen.dk
Telefon: 33 95 90 00

Relateret indhold
Ansøgning og CV – det er da lige Når tanken går på at søge nye udfordringer og computeren tændes for at taste de første indledende... Læs mere
Hvad skal et CV indeholde? Ved jobsøgning er CV en væsentlig del af arbejdsgivernes beslutningsgrundlag om hvem, de vil... Læs mere
10 klichéer du bør undgå i cv'et Klichéer lugter langt væk af uopfindsomhed og vanetænkning, og det er dræbende for dine jobchancer.... Læs mere
7.802 Jobannoncer
67.694 Aktive profiler
2.124 Nye jobannoncer