Ledige jobs hos Solar
 

Content Manager

Vi søger en ambitiøs jeg-er-vild-med-ord Content Manager

Solar Danmark står over for en række spændende opgaver, og derfor søger vi en ambitiøs tekstforfatter/Content Manager i Marketing. Din kerneopgave bliver dels at skrive relevante og modtagerrettede tekster og dels at koordinere udarbejdelse af indhold fra vores eksterne samarbejdspartnere. Samtidig forventer vi, at du kan bidrage til udvikling og eksekvering af vores content-strategi sammen med dine kolleger i marketingteamet. 

I Solar er vi i fuld gang med en transformation til fremtidens sourcing- og servicepartner, og en central del af transformationen handler om digitalisering og segmenteret kundedialog. Vi er godt på vej, da vi bl.a. er ved at implementere nye kommunikationsplatforme herunder nyt website (baseret på Episerver) og nyt Marketing Automation system (Agillic), og du får en central rolle i videreudviklingen af disse og nye relevante, digitale platforme. Marketingteamet er placeret i Vejen, og du kommer til at referere til marketingchefen. 

Hvad kommer du til at lave? 

  • Udarbejdelse af indhold. Du får ansvaret for udarbejdelse af indhold til fx kampagnemails, Solar med mere, solar.dk, Facebook mm. Du kommer til både at skrive tekster selv og koordinere udarbejdelse af indhold fra vores eksterne samarbejdspartnere. Du skal sikre, at indholdet er modtagerrettet, relevant og korrekt.  
  • Content-strategi. Du bidrager til, at vi udvikler og eksekverer vores content-strategi, ligesom du bidrager til udvikling af vores digitale og sociale tilstedeværelse. Du har samtidig overblik over forskellige, relevante kilder og udvikler ikke kun nyt materiale, men er god til at finde, justere og dele godt indhold.  
  • Tone-of-Voice. Du hjælper med at sikre fælles tone-of-voice på tværs af forretningsområder og kommunikationskanaler.  
  • SEO og SEM. Du sørger for, at indholdet er SEO-optimeret og får også ansvaret for SEM.  

Hvad forventer vi af dig? 

  • Du skriver godt. Dine evner ved et tastatur skal gavne vores kunder. Du forstår at sætte dig i modtagerens sted, og du kan skrive tekster, der er relevante, effektive og fejlfrie. Du bevæger dig ubesværet på tværs af kanaler, har erfaring med at skrive til sociale medier – og til b-t-b segmenter.  
  • Du er ambitiøs. Du vil være den bedste til det, du laver. For det vil vi.  
  • Du er lidt af en diplomat. Du kan samarbejde bredt i organisationen på tværs af afdelinger og fagområder. Du kan lide både at arbejde i teams og selvstændigt.  
  • Du tager ansvar. Du tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst til tiden, og at dine leverancer er af høj kvalitet.  

Ansøg senest den 15. januar 2017  

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt for dig, så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig og høre om, hvordan du kan bidrage. 

Spørgsmål til jobbet eller Solar? 

Kontakt marketingchef Morten Gleerup på 29 69 80 86.

Explorer your furture - Se videoen