Sagsbehandler til Psykiatrienheden (barselsvikariat)

Arbejdssted
København
Oprettet
22. december 2016
Udløber
11. januar 2017
Branche
Offentlig
Jobtype
Vikariat
Tid
Fuldtid


Psykiatrienheden som er en del af Borgercenter Voksne søger en sagsbehandler til et barselsvikariat i perioden den 15. marts 2017 til den 15. januar 2018, kan evt. forlænges.

Om os
Psykiatrienheden er en nyetableret enhed. Enhedens hovedopgaver er at udrede borgere samt indstilling, visitation og opfølgning på borgere i socialpsykiatriske botilbud samt borgere, som modtager støtte i egen bolig. Psykiatrienheden samarbejder med Region Hovedstaden i forhold til færdigbehandlede patienter i psykiatrien. Vi har ligeledes et samarbejde med Region Hovedstaden for Nørrebro borgere i Huset for Psykisk Sundhed, hvor vi blandt andet har etableret en fælles borgermodtagelse.

Psykiatrienheden består af ca. 75 medarbejdere som primært er støttekontaktpersoner, socialrådgivere eller Peer to Peer medarbejdere. Psykiatrienheden har til huse på tre adresser: Griffenfeldsgade, Valdemarsgade og Hans Bogbinders Alle.

Den barselsvikar/sagsbehandler vi søger vil blive placeret i opfølgningsgruppen for støtte i egen bolig og vil få kontor på Hans Bogbinders Alle eller i Griffenfeldsgade.

Sagsbehandlerens primære arbejdsopgaver er

  • Rådgivning og vejledning til borgere som modtager hjemmevejledning efter SEL § 85, herunder samarbejdspartnere, pårørende m.m.
  • Opfølgning på hjemmevejledningen ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM). Dette foretages i fagsystemet CSC, hvor også al journalføring foregår.

I forbindelse med opfølgningerne kan der blive tale om indstilling til andre eller sideløbende støtteforanstaltninger

  • Indstilling til socialpsykiatriske botilbud efter SEL §§ 107 og 108.
  • Udarbejdelse af boligindstillinger som foretages i KMD-structura
  • Samarbejde med øvrige borgercentre, forvaltninger og Region Hovedstaden
  • Vejledning om, og henvisning til kommunens øvrige støttemuligheder.

Det forventes, at du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller kommunom, har erfaring med målgruppen og kendskab til CSC. Dette må gerne fremgå i din ansøgning. Vi ser gerne, at du har et kendskab til kommunens tilbud om støtteforanstaltninger for målgruppen af borgere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn i henhold til gældende overenskomst herunder løn efter principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sagsbehandler Tonje Münter på 3317 2343, sagsbehandler Jesper Rasmussen på 3317 5755, eller afdelingsleder Morten Larsen på 3317 4034.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 11. januar 2017.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt i uge 3 og 4.
Der vil være en afdelingsleder og to sagsbehandlere til stede under ansættelsessamtalerne.


Søg stillingen