Sygeplejerske med funktion som demensvidensperson til Deborah Centret

Arbejdssted
København
Oprettet
22. december 2016
Udløber
16. januar 2017
Jobkategori
Behandling og sundhed
Branche
Offentlig
Tid
Fuldtid


Brænder du for relationel sygepleje og særligt indenfor demensområdet? Glædes du ved arbejdet indenfor sygeplejens mange forskellige områder? Brænder du for sygepleje til beboeren med demens? Har du lyst til at være med til at udvikle et dynamisk læringsmiljø? Vil du være en del af en velfungerende arbejdsplads? Så er du måske vores nye sygeplejerske med funktion som demensvidensperson.

Deborah Centret er et jødisk plejecenter, som har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vores 44 beboere lever efter såvel kosher-reglerne, som rammerne inden for den jødiske kultur. Du behøver ikke have kendskab til de jødiske leveregler, da grundig oplæring gives.

Vi søger en energisk og fagligt velfunderet sygeplejerske, der er ambitiøs på sit fags vegne. Du har et godt overblik og trives med mange bolde i luften. Du er udviklingsorienteret og får energi af at arbejde med det nære og relationelle samt ønsker at medvirke til at udvikle vores praksis.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend. Dine daglige gøremål vil være en kombination af opgaver som henholdsvis hørende under funktionen som demensvidensperson samt den daglige sygepleje.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse med særlige kompetencer på det demensfaglige område, gerne suppleret med demensfaglig videreuddannelse på diplomniveau.
  • Har erfaring med demensarbejdet ud fra en socialpsykologisk tilgang.
  • Har erfaring med udviklingsarbejde og har lyst til at arbejde tæt på borgeren i samarbejde med personalet og pårørende.
  • Har gode kompetencer i formidling, vejledning og undervisning, såvel kommunikativt som pædagogisk.
  • Er god til at arbejde tværfagligt.
  • Er målrettet og kreativ i opgaveløsningen men formår samtidig at skabe resultater.

Dine opgaver som sygeplejerske og demensvidensperson:

  • Arbejde målrettet ud fra Københavns Kommunes politikker indenfor sundhedsområdet, herunder omsætte Kommunens og Sundhedsstyrelsens instrukser til daglig praksis.
  • Arbejde målrettet med indsatsområder beskrevet i Københavns Kommunes demensstrategi og demenspolitik samt sikre kvaliteten af sygeplejeydelser hos beboere med demens på Deborah Centret.
  • At planlægge vejledning og undervisning indenfor sygeplejefaglige indsatsområder f.eks. palliation, ernæring, sårpleje, kontinensproblematikker m.fl.
  • Ansvarlig for undervisning og vejledning af personale i forbindelse med komplekse problemstillinger hos beboere med demensdiagnoser.
  • At medvirke til fortsat faglig udvikling med afsæt i nyeste viden og evidens.
  • At kvalitetssikre Deborah Centrets dokumentation, herunder ajourføring af helbredsoplysninger, sygdomsoplysninger, handleplaner og døgn- og ugeplaner.
  • Ansvarlig for opfølgning på sygeplejefaglig dokumentation hos beboere med demensdiagnoser, herunder demensforløbskoordination og socialpædagogiske handleplan.
  • Ansvarlig for kontakt til tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere i forbindelse med plejen til beboere med demens.
  • Ansvarlig for indberetning og opfølgning i forbindelse med magtanvendelser herunder supervision og undervisning af personale.
  • Tovholder for demensteamet på Deborah Centret.
  • Ansvarlig for vurdering og ansøgning af specialmidler i samarbejder med den centrale plejehjemsvisitation i Københavns Kommune.

Tiltrædelse den 1. marts 2017 eller snarest muligt.

Mere information
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Helle Røssel på 5114 8586 eller afdelingsleder Tina Møller på 8232 5147 eller 4042 6140.

Ansøgningen skal vedlægges CV samt eventuel anden relevant dokumentation.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 16. januar 2017.
Samtaler afholdes i uge 3 og eventuelt uge 4, 2017.


Søg stillingen