MERIT hold - SOSU assistentelever start maj 2017 ved Sundhed og Omsorg

14gruppebilledesundhedogomsorg2.jpg
Om jobbet

KUN uddannede SOSU-hjælpere kan søge via dette stillingsopslag. Det næste ordinære optag starter august 2017.

Under uddannelsen vil du, i samarbejde med kolleger, medvirke til at borgerne lever et meningsfuldt hverdagsliv. Du vil arbejde med en professionel og helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Uddannelsen består af både skole og praktikperioder. Skoledelen foregår på SOSU Østjylland.


Din profil
  • Vi ønsker ansøgere, der trives med udvikling og læring, og som har en positiv indstilling til andre mennesker, og evner at indgå i et konstruktivt samarbejde.
    Det falder dig naturligt at reflektere over din faglige og personlige udvikling.
    Du har ressourcerne til at bevare ro og overblik i en til tider hektisk hverdag.
    Du er indstillet på at arbejde hen imod at kunne være en central professionel og autoriseret sundhedsperson.

    Uddannelsesstart maj 2017 eller snarest derefter.

    Krav for at kunne starte på uddannelsen:

    Merit uddannelse:
    Du skal som minimum have følgende:

  • Uddannet SOSU-hjælper efter 2002. Er du uddannet SOSU-hjælper før 2002, skal du før uddannelsesstart have taget dansk på D-niveau og naturfag på E-niveau.
  • Dansk på D-niveau - bestået
  • Naturfag på E-niveau - bestået
  • Ansøgere skal medsende en RKV udarbejdet af en social- og sundhedsskole.

Derfor skal du vælge os

I Sundhed og Omsorg tilbyder vi spændende uddannelsesforløb med mange udfordringer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Professionelle og engagerede praktikvejledere og kolleger, der sammen sørger for at du under dit praktikforløb modtager velkvalificeret vejledning og udvikler de nødvendige kompetencer.
  • Tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2017. Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer, hvor du primært vil arbejde i dagvagter samt enkelte weekendvagter og eventuelt aftenvagter.

Du får elevløn under hele uddannelsesforløbet. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst


Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesteamet på telefonnr: 51576616 eller mailadr.: MSO-Uddannelsesteam@aarhus.dk. Telefontid er mellem klokken 9-12.


Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 15. januar 2017.

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes.

Inden du udfylder skemaet skal du have følgende dokumenter klar:
• Din motiverede ansøgning
• Eksamensbevis fra SOSU-hjælper uddannelsen
• Realkompetencevurdering fra SOSU skolen (RKV)
• CV
• Evt. udtalelse fra arbejdsgiver inden for social, sundhed og omsorg i forbindelse med din erhvervserfaring
• Er du ikke dansk statsborger skal du vedhæfte din opholdstilladelse eller senest bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på ansøgning om ophold.

I din motiverede ansøgning skal du skrive (max. 1 side) om , hvorfor du søger ind på uddannelsen, hvad dit mål med uddannelsen er og hvordan dine erfaringer kan gavne dig i uddannelsesforløbet.

Først når du har modtaget kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 6 2017.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffeattest og evt. referencer. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig en stilling.
Det er en forudsætning at du har dansk statsborgerskab eller har gyldig opholds- og arbejdstilladelse.


Om os

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere. Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, kan du med fordel gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/
Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen ”Opret dig som bruger på Kursusportalen”:
http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Du kan læse mere om praktikforløb i Sundhed og Omsorg på:
http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/sundhed-og-omsorg/Uddannelse-i-Sundhed-og-Omsorg.aspx