Sundhedsfagligt personale til Center for Rehabilitering og Pleje, E- huset

1 dag tilbage

Arbejdssted
København
Oprettet
15. december 2016
Udløber
18. januar 2017
Jobkategori
HR og uddannelse
Branche
Offentlig
Tid
Fuldtid


Har du fagligheden, energien og idéerne? Så har vi tiden, modet og rummet. E-Huset søger social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker den 1. marts 2017 eller hurtigst muligt.

E-Huset er et længerevarende botilbud efter Servicelovens §108. Fælles for de 48 beboere i huset er, at de enten er aktivt drikkende alkoholikere eller er prægede af et langt liv med alkohol. Beboerne har komplekse og mangeartede behov for hjælp, pleje og støtte, både af personlig og praktisk karakter. Vi er derfor flere forskellige faggrupper ansat. Vi arbejder med kontaktpersonsordning og ønsker målrettet at understøtte, at beboernes hverdag er meningsfyldt. Der må for alle kontaktpersoner påregnes deltagelse i personlig pleje.

Som assistent eller sygeplejerske bliver du kontaktperson for en-to beboere og du vil blive medicinansvarlig hos tre-fire beboere. I E-huset har vi organiseret det faglige arbejde i en række netværk, hvor du har mulighed for arbejde intensivt med en del af dit fagområde. Du vil blive ansat på én af vores tre etager og her være en del af en tværfagligt sammensat gruppe. På etagen deltager du i supervision hver sjette uge.

Vi ønsker, at ansætte et par sundhedsfaglige personer mere. Der er tale om to faste stillinger. Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Der søges ligeledes ansatte til otte-timers stillinger.

Vi tilbyder

  • arbejde i skiftende vagter - ca 2/3 DV og 1/3 AV, weekendvagt hver tredje weekend
  • en arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for målgruppen
  • en arbejdsplads, hvor du i høj grad skal være med til at præge din arbejdsdag
  • tilknytning til én etage med tværfagligt sammensat personale, regelmæssig supervision
  • tid til faglig fordybelse
  • mulighed for at deltage i fagspecifikke netværk
  • tid til og mulighed for personlig pleje og omsorg
  • et personligt tilrettet introduktionsprogram med en mentorordning.

Vi forventer, at du

  • har dansk autorisation og erfraring som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • kan formidle sundheds- og forebyggelsestiltag til beboerne - også når der er behov for kreativitet i opgaveløsningen
  • er ansvarlig, idérig og god til at samarbejde - særligt tværfagligt
  • har kompetencer indenfor konflikthåndtering og -nedtrapning, gerne Low Arousal
  • kan arbejde sikkert i FMK
  • aktivt vil være med til at sikre den faglige udvikling og et godt arbejdsmiljø i E-Huset
  • kender dine egne grænser og er i stand til at respektere husets rammer og betingelser, herunder et alkoholforbrug, der kun sjældent svarer overens med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med målgruppen og har kendskab til CSC Social.

Mere information
E-Huset er en del af Center for Rehabilitering og Pleje. Du kan finde yderligere information om E-Huset på http://cfrp.kk.dk/indhold/e-huset-1. For yderligere information, er du velkommen til at kontakte koordinator Britt Overbye på 3528 2000, hvor du kan rekvirere vores funktionsbeskrivelser og værdigrundlag. Alternativt kan sygeplejerske og tilbudsleder Eva Lausted kontaktes på 2637 4768 .

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 18. januar 2016.
Samtaler afholdes i uge 4.


Søg stillingen