JKS top

Kreativ køkkenchef søges til Hotel Skjern




Vi har drønende travlt hos Hotel Skjern og søger netop nu en faguddannet og kulinarisk nytænkende køkkenchef til et nyt men velrenommeret hotel med eksklusiv vinkælder og Chef's table.

Om jobbet
I stillingen vil du få muligheden for at sætte dit eget præg på hverdagen, såvel på valg af råvarer som på menuen. Hotellets køkkenprofil skal afspejles i den madoplevelse kunderne oplever, og med den rigtige kvalitet af råvarer fra lokale leverandører. Din hverdag bliver meget alsidig, og sjældent vil to dage være ens. Du vil skulle koordinere og planlægge dagens opgaver i køkkenet, indkøb af råvarer og sikre køkkenets drift.


    Mere specifikt skal du arbejde med:
  • Vagtplanlægning, egenkontrol og diverse administrative opgaver.
  • Personaleledelse herunder MUS samtaler.
  • Udvikling af spændende og kreative menuer.
  • Afvikling af selskaber, frokost og aften à la carte.
  • Bestilling af varer, ansvarlig for rengøring og den daglige drift af køkkenet.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet kok - gerne med erfaring fra lignende stilling. Du evner at tilberede en bred vifte af mad fra bunden med de bedste lokale råvarer, og du skaber gæsteoplevelser på et højt gastronomisk niveau. Desuden trives du med gode muligheder for at sætte dit eget præg på tingene samtidig med, at du kan få lov at udfolde din kreativitet og skabe autentiske og inspirerende retter.

    Derudover forventer vi, at du:
  • Er faguddannet kok og har flere års relevant erfaring.
  • Er en inspirerende og motiverende leder.
  • Kulinarisk nysgerrig og nytænkende.
  • Er udadvendt og kan lide samværet med kollegaer og gæster.
  • Har en veludviklet sans for kvalitet og at få hele køkkenet til at spille.
  • Kan bevare overblikket og sikre, at opgaverne følges til dørs.

Som person ser du dig selv som energisk, serviceminded, kvalitetsbevidst og omstillingsparat, en åben person med gode lederegenskaber. Du er omgængelig og kommunikerer ubesværet med kunder, leverandører og kollegaer. Du har en systematisk tilgang til dine opgaver med sans for detaljen og trives i en værdibaseret kultur, hvor engagement, gode smagsoplevelser og arbejdsglæde vægtes højt.

    Om Hotel Skjern
  • Vi laver al vores mad fra bunden.
  • Vi bruger så vidt muligt lokale råvarer i sæsoner.
  • Vi hylder kreativitet, kvalitet og nytænkning i vores køkken.

Hotel Skjern blev grundlagt i 1945 og er i forbindelse med parret Kristina Bundesen og Christian Rasmussens overtagelse i 2015 blevet ny renoveret. Hotellet har 21 værelser, restaurant med plads til 45 gæster, selskabslokaler og en ny eksklusiv vinkælder med chef`s table. Ønskes en gastronomisk oplevelse i særklasse indtaget sammen liflige dråber af vin eller et glas Stauning Whisky, er der plads til 16 personer langs det luksuriøse chef`s table som er en del af den eksklusive vinkælder.
Hos Hotel Skjern er råvarerne nøje udvalgt og hentes friske ved lokale producenter, stort set alt laves fra bunden, og menuen skifter hver sjette uge således, at der altid venter kunderne nye madoplevelser.

Du har muligheden for at blive en del af et ungt, dynamisk og kreativt team bestående af 5 engagerede og dygtige kollegaer.

Køkkenet holder åbent indtil kl. 21.00 året rundt, dog ferielukket den 24.12-27.12 samt 31/12+1/1.

Vil du vide mere: www.hotelskjern.dk

Arbejdssted
Hotel Skjern
Bredgade 58
6900 Skjern

Yderligere information
Der er tale om en fastansættelse med løn efter erfaring og kvalifikationer. Arbejdstiden vil være varierende, aften- og weekendarbejde skal forventes.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgning og kontakt:
Send din ansøgning samt CV og relevante bilag til mail: 158rfb001@jks.dk

Vi indkalder relevante kandidater løbende, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt, dog senest d. 15. januar 2017.

JKS varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Frølund-Bastrup tlf. : 30851325 eller via mail rfb@jks.dk.

Sted
Skjern

Kontaktoplysninger
JKS a/s
Innovest, Ånumvej 28
6900 Skjern
Tlf: 97 351 750
skjern@jks.dk

Kontaktperson
Rikke Frølund-Bastrup
Rekrutteringskonsulent
Mobil: 30 851 325
rfb@jks.dk