Sådan laver du det perfekte CV

Skriver

Bliv klogere på, hvordan du får fat i drømmejobbet!

Når du søger job, er der mange faktorer, der spiller ind. En af dem er dit CV - og det betyder rigtig meget. Her får du 5 skarpe tips fra Jobzonen.dk, så du kan se, hvordan du optimerer dit CV.

1. Overskuelighed

Modtageren skal hurtigt kunne danne sig et overblik over relevante profiler i grovsorteringen til ja, nej, måske-bunkerne. Det skal være nemt for virksomhederne at kunne se dit CV igennem. Hvis dit CV er overskueligt, så kan det også sige noget om, at du er struktureret.

2. Kort resume af din profil

Du skal skrive et par linjer om dig selv i begyndelsen af dit CV. Du kan f.eks. skrive: "Effektiv salgsprofil med 10 års erfaring. Jeg har styrke i at forhandle, og jeg har erfaring med xx markeder".

3. Kronologi

Din erhvervserfaring, uddannelse og kompetencer skal ordnes kronologisk. Start med at referere til dit seneste/nuværende job eller uddannelsesforløb.

4. Vær konkret

Dit CV må aldrig være generelt. Det skal tilpasses det enkelte stillingsopslag. Det vil sige, at du skal fokusere på de ansvarsområder, du har haft, der har relevans for den stilling, du søger. Det viser interesse.

5. Fokuser på resultater

Fremhæv i punktform de resultater, du har opnået i dine tidligere ansættelser. Det kan f.eks. være af økonomisk (f.eks. salgsresultater, succes med at have fokus på besparelser etc.) eller samarbejdsmæssig karakter (f.eks. projektledelse, tværfagligt samarbejde etc.) Det viser, at du er bevidst om, at resultater er vigtige. Hvis du skal i gang med at optimere dit CV nu, så udelad gerne erfaring der ligger så langt tilbage, at det ikke længere er relevant, for det job du søger. Det må gerne fylde ca. 2 A4 sider.

 

Af

Udgivet:

Tilbage til liste