CV skabelon - nyuddannet

ny

Du ved, at dit CV er vigtigt – men ved du ikke helt, hvordan du skal gribe det an? Her får du en cv-skabelon, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal lave dit eget CV. Oplysningerne er rangeret i den rækkefølge, de bør optræde i dit CV. Husk på, at et CV skal være tilpasset det job du søger. Derfor kan der være brug for justeringer og at tilføje eller slette ting fra dit CV – alt efter hvilket job, du søger.

CV SKABELON - NYUDDANNET

Når du er nyuddannet, er der større fokus på din netop afsluttede uddannelse. Husk at beskrive relevante fag, projekter og resultater – det er ikke nok bare at aflevere en liste. Din erhvervserfaring er selvfølgelig også vigtig. Husk at sortere irrelevante job fra.

Personlige oplysninger
Husk altid at inkludere et billede i dit CV

  • Fulde navn
  • Adresse
  • Fødselsdato/år
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • Evt. link til din LinkedIn-profil eller andre netværksprofiler
  • Evt. link til dit eget website

Resume
Det er vigtigt, at du starter dit CV med en opsummering på få linjer om dig, din faglige profil og dine mål. Det giver arbejdsgiveren et hurtigt indtryk, hvis han fx ikke har tid til at læse hele dit CV igennem.

Uddannelse
Her bør du lægge størst vægt på din senest afsluttede uddannelse samt projekter eller fag, der har direkte relevans for det job, du søger

Kandidattitel + uddannelsessted

  • Fagligt fokus/hovedfag (fx ekstern kommunikation eller bioanalyse)
  • Speciale (fokusområde eller titel på dit speciale)
  • Resultater (skriv dit gennemsnit og fremhæv evt. din karakter i et eller flere store projekter)

Evt. udvekslingsophold + sted

Bachelortitel + uddannelsessted

Erhvervserfaring
Her bør du lægge vægt på erfaring fra tidligere job, der er relevante for den stilling, du søger. Læg evt. dine mindre relevante job sammen under det sidste punkt. Husk at beskrive dine tidligere arbejdsopgaver og resultater – hovedsageligt dem, der er relevante for det job, du søger.

Job 1: Stilling og arbejdssted

  • Arbejdsopgaver (fremhæv dine 2-3 vigtigste, fx markedsanalyse, grafisk design, tekstforfatning etc.)
  • Resultater (fx øget salg på hjemmesiden)

Job 2: Stilling og arbejdssted

  • Arbejdsopgaver
  • Resultater

Øvrige ansættelser

  • Stilling X, stilling Y (fx salgsassistent, tjener etc.)
  • Udbytte (fx kundekontakt, overblik i stressede situationer, personalestyring)

Frivilligt arbejde

Frivilligt job 1: Stilling og arbejdssted

  • Arbejdsopgaver (fremhæv dine 2-3 vigtigste, fx rekruttering, undervisning etc.)
  • Resultater (fx flere besøgende til et arrangement eller øget fagligt niveau hos elever)

Frivilligt job 2: Stilling og arbejdssted

  • Arbejdsopgaver
  • Resultater

Sprogkundskaber
Her kan du angive hvilke sprog, du har kompetencer inden for. Overvej, om sproget er relevant for jobbet og husk at angive dit niveau ( fx modersmål, flydende skrift og tale eller samtaleniveau)

IT-kompetencer
Her kan du angive din erfaring med relevante programmer og teknikker. Husk at angive dit niveau og eventuelle kurser (fx rutineret burger, nogen brugererfaring eller begrænset indblik)

  • Kompetence 1 + niveau (fx Excel, rutineret bruger)
  • Kompetence 2 + niveau (fx InDesign, nogen brugererfaring, kursus 3 dage)

Referencer
Her kan du enten skrive, at ”referencer haves og kan indhentes efter aftale” – eller skrive dine reference direkte på dit CV. I så fald skal du forberede dine referencer på, at de kan blive ringet op.

I vores andre artikler kan du bl.a. læse mere om det perfekte CV.

Af

Udgivet:

Nyttige links

Tilbage til liste