Med Joblink rammer vi også de passivt jobsøgende
Joblink har i flere henseender vist sig at være en unik mulighed, når opgaven er at ramme jobsøgere, der ikke selv surfer aktivt rundt efter job.
”Vi samarbejder bl.a. med Jobzonen, fordi vi med deres produkt, Joblink, rammer mange af de interessante passive jobsøgende. På grund af Jobzonens brede udsnit af samarbejdspartnere, for eksempel JP/Politikens Hus og Berlingske Media, får vi mulighed for hurtigt og nemt at lægge links til vores jobannoncer på de store mediers forsider. Det gør at vi rammer et større udsnit af vores målgruppe, end vi ville gøre ved alene at have annoncerne på jobportaler, og skaber mere opmærksomhed blandt de passivt jobsøgende. Vi får dermed et mere kvalificeret ansøgerfelt, bekræfter Torben Geil, HR konsulent hos Danisco.”
Selv om markedet for kandidater har ændret sig de senere år, er det ikke ensbetydende med, at der til alle stillingsopslag er et øget antal kvalificerede ansøgninger.
”For Danisco er det afgørende, at vi altid finder den bedste kandidat. Segmenteringsprocessen i form af, hvem vi henvender os til, er meget afgørende, og netop denne proces understøttes af Joblink. Med dette produkt kan vi nøje udvælge hvilke medier, vi vil være synlige i, og hvilken målgruppe vi vil ramme”, fastslår han.
Medierne, som Danisco ønsker at eksponere deres jobannoncer i via Joblink, overvejes nøje. ”Lederne og HR indgår i en dialog om, hvor man skal placere sit stillingsopslag og hos hvilke af Jobzonens samarbejdspartnere, og det er min oplevelse, at disse ønsker altid efterleves fra Jobzonens side – og med godt resultat”, slutter Torben Geil fra Danisco.