Det tog kun 14 dage
Advice A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for ledelse, kommunikation og branding.
I jagten på den bedste medarbejder går Advice ikke på kompromis og det endelige valg skal gerne træffes blandt en række kvalificerede kandidater. ”Modtager man kun én seriøs ansøgning, er det vanskeligt at vurdere, om det er den rette. Det er vigtigt, at vi har en række kvalificerede kandidater at sammenligne med, når vi kører ansættelsessamtaler,” siger Ulla Langeland Elk, administrations og regnskabschef i Advice A/S.
Senest, skulle Advice ansætte en regnskabsassistent, og netop denne proces er et godt eksempel på, at virksomheden ikke ønsker at gå på kompromis. ”Vi havde entreret med et rekrutteringsbureau omkring opgaven. Efter halvanden måned kom de tilbage med to kandidater, som vi vurderede ikke var de rette, og vi måtte derfor søge andre veje,” siger Ulla Langeland Elk.
Advice valgte derfor at kontakte Jobzonen. ”På Jobzonen.dk fremgår det tydeligt, hvilke rekrutteringspakker de tilbyder. Vi ønskede en løsning hvor vi fik en annonce på jobzonen.dk og et cv-match. Jobzonen efterkom hurtigt vort ønske og havde stor forståelse for, at vi grundet vores tidligere mislykkede rekrutteringsproces var halvanden måned bagud i tid. Vi modtog lynhurtigt to meget kvalificerede kandidater fra deres cv-database og opslaget indbragte os yderligere 35-40 seriøse ansøgninger – hvoraf cirka halvdelen var kvalificerede. Fem blev kaldt til samtale og kandidaten vi endte med at ansætte var yderst kompetent og levede fuldt ud op til vores forventninger,” siger Ulla Langeland Elk og tilføjer: “Det tog i alt 14 dage – og en lynhurtig respons fra Jobzonen sikrede, at vi indhentede det forsømte i forhold til tiden,”
Advice lægger heller ikke skjul på, at de er en meget tilfreds kunde hos Jobzonen. ”Processen var ovenud tilfredsstillende og givet også den løsning, der bliver valgt fremover. I processen fik vi fra Jobzonens konsulent en del sparring og rådgivning – en sparring, som vi egentlig ikke havde forventet at få. Og netop denne handling fra Jobzonen er med til at bekræfte, at Jobzonen er den rigtige samarbejdsparter for os,” siger Ulla Langeland Elk.