• Velkommen til Jobzonen - flest jobannoncer med job i Danmark. Lige nu 12.763 job i 8.509 jobannoncer.

Fokus på hele opsigelsesprocessen - hvorfor og hvordan

25. juni 2010

Gennem de senere år er der kommet mere og mere fokus på, hvordan virksomheder tackler større forandringer med opsigelser til følge. Det er overordentlig betydningsfuldt for de signaler, virksomheden sender både udadtil og indadtil, at forandringerne gennemføres med tanke for, at det drejer sig om en lang proces, der kan løbe over et halvt til et helt år. Processen kaldes Job Transition Management.

Fokus på HELE processen – hvorfor?

I AS3 Outplacement er vi opmærksomme på denne proces, og på hvilke overvejelser virksomheder kan gøre sig for at bevare et stærkt image i forhold til medarbejdere, branche, medier osv. Planlægning er alfa og omega og i den forbindelse spiller tiden ind som en vigtig faktor – det tager tid at gennemføre en forandring! Ofte vil det dreje som et halvt år både før og efter en opsigelsesrunde, hvis virksomheden vil undgå for meget ”støj”. Fra de første forandringstanker offentliggøres vil de fleste medarbejdere føle sig usikre på fremtiden og have mange spørgsmål, de ønsker at få svar på.

Efter opsigelserne forventer mange ledere, at de tilbageværende medarbejdere må være glade og lettede og klar til at fortsætte, men virkeligheden kan sagtens være en anden. Den uro og de bekymringer, der har været frem mod opsigelserne, forsvinder ikke nødvendigvis, fordi det nu er overstået. Medarbejderne kan stadig sidde tilbage med tanker som, ”hvad kommer forandringen til at betyde for mig i min fremtidige jobsituation” eller ”bliver det mig næste gang”. Nogle gange kan det være svært for medarbejderen at ”komme i gang” efter gennemførelsen af en forandring, uden at hverken han selv eller omgivelserne kan give en forklaring. Det er denne utryghed en stor opmærksomhed på hele processen kan hjælpe til at minimere.

Fokus på HELE processen - hvordan?

Det er vigtigt at ledelsen får nogle gode redskaber til at tackle de svære forandringer og her er kendskabet til de psykologiske processer, der sker i et menneske i en vanskelig situation, essentielle. Det drejer sig om transitioner! Kommunikation og planlægning er ligeledes nøgleord!

Ekstern rådgivning kan være løsningen på at gennemføre og gøre en forandringsproces endnu bedre. Inddrages en ekstern rådgiver i hele processen og ikke kun i selve jobrådgivningen, bør de kunne fungere som sparringpartner i alle faser af forandringen: Det gæder den indledende strategiske fase, over kommunikationsfasen, hvor ledere og medarbejdere forberedes på den kommende udførelsesfase, samt selve udførelsesfasen, hvor opsigelserne finder sted. Efterfølgende bør den eksterne rådgiver ikke kun være en del af rådgivningen af de opsagte medarbejdere, men ligeledes være en hjælp til at klæde HR på til at være en støtte for de blivende medarbejdere.

Job Transition Management er en lang proces, der kan strække sig over et væsentligt tidsrum, men en fokusering på hele processen kan hjælpe virksomheden til at komme godt og værdigt gennem den!

Ønsker du at vide mere om Job Transition Management er du velkommen til at kontakte AS3 Outplacement eller få mere information på vores webside www.as3outplacement.dk

Læs også andre relaterede artikler:

Den opsagte medarbejders reaktioner

Søg i indhold

Kontakt Jobzonen

Email: salg@jobzonen.dk
Telefon: 33 95 90 00

8.509 Jobannoncer
67.679 Aktive profiler
1.668 Nye jobannoncer