TV 2 søger leaddesigner til digitale medier
TV 2 NET søger en kreativ og konceptstærk leaddesigner, som sammen med vores nuværende de-signere, kan løfte tv2.dk ind i næste årti. Nettet er for længst vokset fra sin rolle som nichemedie, og brugernes netfærdigheder øges dag for dag. Det samme gør forventningerne til et af Danmarks ab-solut største webmedier.

TV 2 NET er TV 2s afdeling for nye medier. Vi består bl.a. af journalister, programmører, projektlede-re, designere og kreative kommercielle, der kæmper for at holde TV 2 i front på de nye medieplat-forme. TV 2 NET har ansvaret for strategi og drift af TV 2s digitale platforme.
 
Ansvars- og arbejdsområder
Som leaddesigner vil du få det faglige ansvar, og sætte niveauet for, TV 2 NETs visuelle design. Du skal udvikle vores designprocesser, du skal kvalitetssikre vores design på alle platforme – net, mobil og web TV. Du vil komme til at arbejde med den visuelle identitet på hele tv2.dk, Sputnik, TVtid.dk m.m. Du skal sikre, at projekters krav og specifikationer kommer til udtryk i det grafiske arbejde.

Du skal være med til at øge tv2.dks evne til at designe mod målgrupper, og udvikle digitalt design, der har den enkelte brugers behov for øje. Endeligt skal du konstant holde dig vidensopdateret på de vigtigste trends indenfor digitalt design.

Personprofil
Som person er du åben og udadvendt. Du er en udpræget holdspiller, da udvikling og udformning af onlinetjenester kræver, at mange forskellige typer af kompetencer arbejder tæt sammen. Du formår at omsætte forskellige fagligheders specifikationer til visuelt design.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og erfaring med rollen som leaddesigner eller lignende stilling, og at du befinder dig godt med at have det faglige overblik og styring. Du har en stærk forstå-else for grafiske virkemidlers betydning for at opnå de bedst mulige resultater i forhold til brugerne.

Herudover forventer vi, at:

  • du arbejder selvstændigt og overholder deadlines
  • du er god til at kommunikere og rådgive om design
  • du er rutineret i design til målgrupper
  • du er stærk bevidst om designs placering i udviklingsprocessen
  • du mestrer Adobe CS og har kendskab til HTML, CSS og Javascript.

Vi tilbyder
Et udfordrende og spændende job i et attraktivt og dynamisk miljø.
Alt efter din bopæl kan arbejdsstedet enten være Kvægtorvet i Odense eller Teglholmen i København. Du skal dog være indstillet på at have arbejdsdage begge steder.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål i forbindelse med jobbet, er du velkommen til at kontakte Laura Kragh-Sørensen på tlf.: 30100030.

Din ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV samt eksempler fra din port folio sendes til mailadressen: leaddesigner@tv2.dk.

Ansøgningsfrist 16. august 2010 – vi vil dog behandle indkomne ansøgninger løbende.

Tiltrædelse snarest muligt.

TV 2|DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie og TV 2 FILM samt net-tv-kanalen TV 2 Sputnik – sputnik.dk. Dertil kommer bl.a. internetportalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte. Endelig har TV 2 sammen med MTG etableret TV 2 SPORT, hvoraf TV 2 ejer 50 pct. TV 2|DANMARK A/S har en årsomsætning på cirka to milliarder kroner. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du så jobannoncen på Jobzonen
 


TV2
Danmark
 
Kontakt person:
Laura Kragh-Sørensen
30100030

Ansøgningsfrist:
16-08-2010

Kilde:
MediaWatch
 
Branche:
systemudvikling, programmering og design

Arbejdssted:

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Karriereniveau:
Ansat uden personaleansvar