Ved søgning af internationalt job
Af AS3 Outplacement, 31. december 2006
Den internationale stilling i Danmark eller udlandet.
• Når du søger en international stilling i Danmark gennem en avisannonce, vil der oftest være angivet, på hvilket sprog en ansøgning
skal uddarbejdes.
• Hvis du søger stillingen uopfordret, må du finde ud af, hvad koncernsproget er. Ring til virksomhedens reception og spørg.
• Er du i tvivl, så skriv ansøgningen på dansk. Vedlæg evt. et kort engelsk resumé. Få oplysninger via internettet.
• Brug internettet til at søge oplysninger om virksomheden og branchen.
• Mange internationale virksomheder har en informationsafdeling: Tag kontakt til den og få tilsendt materiale om virksomheden.
• Søger du en virksomhed i udlandet, kan det betale sig at kontakte et headhunterfirma i det pågældende land. Find adresser på
internettet.
Det engelske CV
• Det er vigtigt, at du benytter de rette benævnelser, hvis du skal udarbejde et CV på engelsk. Du kan se nogle af de mest almindelige
engelske termer inden for jobsøgning. Hvis du vil være sikker på at have skrevet noget godt ansøgningsmateriale, så betal en
engelsk oversætter for at rette den igennem.
• Hvad hvis jeg mangler international erfaring? Hvis du ikke har arbejdet i et egentligt internationalt job før, så kan du alligevel godt
forstærke din profil og gøre den mere international. Inddrag konferencer i udlandet, sprogkurser og internationalt orienterede fag fra
dine studier.
• Har du arbejdet i en international virksomhed, vil der derfra være erfaringer du kan trække frem – også selvom du ikke selv har
siddet i et internationalt job. Træk virksomhedens eksportområder frem, find frem til virksomhedens netværk osv.
• Hvis du søger fra en nationalt arbejdende virksomhed til en international virksomhed fra samme branche, så kan du vælge den
strategi at trække din brancheerfaring langt frem. Den kan måske i nogle tilfælde kompensere (delvis) for manglende international
erfaring.
• Mangler du noget på teorisiden, så tag et kursus i f.eks. international logistik, international markedsføring eller hvad der nu er dit
fagområde. Et enkeltfag på HD, cand. merc eller merkonom kan styrke din profil.
Sproget
• Sproget kan være en afgørende faktor. Tag evt. et brush-up kursus inden du søger. Vær præcis med din formulering af dine
sproglige evner. Husk på, at forhandlingsniveau f.eks. stiller store krav.
Internationalt job ofte = rejsedage
• Et internationalt job kan ofte betyde rejsedage. Fleksibilitet er således et nøgleord. Gør evt. opmærksom på, at du er indstillet på at
rejse. Fremdrag tidligere stillinger, hvor du evt. har haft rejsedage.
AS3 Outplacement har eksisteret siden 1989 og er en del af AS3 Companies. Vi arbejder med ledelsesrådgivning samt jobrådgivning til ledere og medarbejdere ifm. jobforandringsprocesser.
AS3 Outplacement kan tilbyde rådgivning med kendskab til dit lokalområde. Vi har over 25 kontorer i Danmark, såvel som kontorer i bl.a. Stockholm, Göteborg, Malmø, Oslo, Bergen og Helsinki. Vi har et bredt team af rådgivere med erfaring inden for rådgivning af såvel offentligt som privatansatte. Internationalt samarbejder vi med DBM, der har kontorer verden over.
Læs om individuel rådgivning